Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Tilskud til netværksmøder, uddannelse mv.

  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Foreningen modtager et årligt beløb fra Undervisningsministeriet, som er beregnet på efteruddannelse af skolernes ledelse og medarbejdere. Danmarks Private Skolers bestyrelse har besluttet, at disse midler skal anvendes til lederuddannelse, pædagogiske diplomuddannelser, faglig efteruddannelse, kurser og netværksvirksomhed på tværs af skolerne samt støtte til udviklingsarbejde, der har almen interesse for alle skolerne.

    Lederuddannelse
    Efter ansøgning ydes der et tilskud på 70 procent til diplomuddannelser i ledelse, dog maksimalt af 35.000 kr. Til øvrige lederuddannelser ydes et tilskud på 35 procent, dog maksimalt af 18.000 kr.

    Der ydes støtte til kursusafgift, ikke til materialer, transport, frikøb mv.
    Såfremt man er tilmeldt en flerårig lederuddannelse, søger skolen hvert år.
    Danmarks Private Skoler yder ikke tilskud til lederuddannelser / kurser udbudt af faglige organisationer, herunder eksempelvis Frie Skolers Lærerforening, Frie Skolers Ledere, BUPL og 3F, da de faglige organisationer i forvejen modtager tilskud til efter- og videreuddannelse fra blandt andet Staten.

    Pædagogiske diplomuddannelser
    Til pædagogiske diplomuddannelser, fx uddannelse som AKT-lærer, ydes et tilskud på 50 procent, dog maksimalt 25.000 kr.

    Såfremt den søgte uddannelse er flerårig, søger skolen for et år ad gangen. 

    Netværksvirksomhed / kurser
    Danmarks Private Skoler yder tilskud til brug af eksterne instruktører / oplægsholdere benyttet i foreningens forskellige netværk. Tilskud forudsætter, at der deltager ansatte fra flere medlemsskoler. Der ydes op til 60 procent af instruktørudgiften, dog maksimalt af 50.000 kr.

    Støtte til udviklingsarbejde
    Det er en betingelse, at udviklingsarbejdet skal have interesse for en bredere kreds af skoler. Støtten ydes til eksterne konsulenter, ikke interne omkostninger. Udviklingsarbejdet skal munde ud i en rapport, og resultaterne skal stilles til rådighed for de øvrige medlemsskoler.

    Faglig efteruddannelse
    Til medarbejderes faglige efteruddannelse (f.eks. læreres opkvalificering af undervisningsfag eller ekstra linjefag, eller pædagogiske medarbejderes kompetencegivende efter- videreuddannelse) yder foreningen tilskud på 50 procent. Såfremt den søgte uddannelse er flerårig, søger skolen for et år ad gangen.

    Danmarks Private Skoler yder ikke tilskud til kurser udbudt af faglige organisationer, herunder eksempelvis Frie Skolers Lærerforening, Frie Skolers Ledere, BUPL og 3F, da de faglige organisationer i forvejen modtager tilskud til efter- og videreuddannelse fra blandt andet Staten.

    Fremgangsmåden:

    • ansøgningsskema udfyldes og underskrives af skoleleder
    • ansøgningen fremsendes tjenstligt gennem skolens leder
    • af ansøgningen skal det fremgå, at lederen anbefaler ansøgningen
    • en forudsætning for tilskud er, at skolen betaler de resterende omkostninger for den ansatte
    • såfremt skolen/medarbejderen modtager støtte fra anden side, f.eks. fra Kompetencefonden, skal dette oplyses, og beløbet vil blive modregnet i tilskud
    • støtte kan alene anvendes til kursusafgifter
    • ansøgningsfristerne er oplyst på ansøgningsskema


    Hvem kan søge?

    Tilskud kan søges af ledere og lærere med direkte tilknytning til grundskolen. Det skyldes, at de midler der fordeles via denne puljer, stammer fra årlige afsnøringer fra grundskolernes tilskudsmidler og således kun kan videreformidles til tilsvarende institutioner.  

    Anette Holmgreen

    Anette Holmgreen

    Bogholder og kursuskoordinator

    33307933