Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Hvad betyder det at være en fri skole?

  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Hvad betyder det at være en fri skole? Et bud kunne være, at man udnytter retten til at være anderledes, samtidig med at man tilpasser sig omverdenens krav og forventninger. At have friheden til at være original, men originaliteten opstår ikke nødvendigvis i et rum, hvor alt er muligt! Naturlovene hindrer os i at flyve med armene, men de gør det muligt at bygge fly!

    At fastholde frihedsgraderne for privatskolerne er væsentligere end alt andet. Især friheden til at tilrettelægge undervisningen ud fra egne principper.

    Men frihedens følgesvend er ansvarlighed. Ingen er fritaget fra at tage ansvar for egne handlinger. Alternativet er, at der er nogen, der blander sig i, hvordan man opfører sig.

    Dette beskriver meget godt de frie skolers vilkår.

    Enhver privatskole har frihed til at angribe sine opgaver kreativt, så længe det sker uden at bryde statens og samfundets tillid.

    Det er vores påstand, at privatskolerne arbejder på at opfylde fællesskabets og samfundets målsætninger, så længe vi får spillerum til at løse opgaverne på vores måde.

    Skolefriheden

    Privatskolerne er frie grundskoler, og friheden er en afgørende forudsætning for skolernes virksomhed. De tre grundpiller, som er afgørende for de frie skoleformer, er: Forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden.

    Forældreretten kan føres tilbage til 1100-tallet. Forældreretten forstås i dag som forældrenes ret til at bestemme, hvordan deres barn skal opdrages og undervises - inden for meget vide lovgivningsrammer. Oprindelig handlede forældreretten om børns religiøse opdragelse.

    Mindretalsretten er en del af den demokratiforståelse, som blev herskende i Danmark med Grundloven i 1849. Mindretalsretten handler om, at flertallet har bestemmelsesretten, men at der skal tages udstrakt hensyn til mindretallene og deres mulighed for at leve i overensstemmelse med deres livssyn og samfundsopfattelse.

    Med baggrund i mindretalsretten har Danmark blandt andet undervisningspligt og ikke skolepligt.

    I Danmark har vi ikke skolepligt, men undervisningspligt. Det betyder, at skolen eller forældrene altid skal kunne godtgøre, at børnene bliver undervist. Når børnene bliver indskrevet på en fri grundskole, tager skolen ansvaret for undervisningen af børnene. Forældrenes ret til at vælge et alternativ til folkeskolen er sikret i grundlovens § 76.

    En privatskole må i modsætning til en folkeskole gerne drives ud fra bestemte værdier. Det kan fx være et religiøst, politisk eller pædagogisk værdigrundlag.

    Idémæssig frihed: De frie skoler kan frit vælge en bestemt religiøs, filosofisk, politisk eller anden idé som grundlag for skolens virke.

    Skolefriheden kommer i praksis til udtryk ved, at den enkelte privatskole selv kan vælge undervisningens indhold og metoder.

    Pædagogisk frihed: De frie skoler kan frit vælge undervisningens indhold og metode. For privatskolerne betyder det, at man kan vælge uafhængigt af fx bestemmelserne om folkeskolens formål og indhold. Skolen skal dog godtgøre, at eleverne får en undervisning, der står mål med folkeskolens.

    Skolernes rekruttering af lærere vil også tage sit udgangspunkt i skolens værdier. De frie skoler kan frit ansætte lærere med forskellige uddannelser. Med andre ord er der ikke noget læreruddannelseskrav, men i praksis har de fleste lærere på skolerne en sådan.

    Skolefriheden betyder også, at skolerne selv kan bestemme elevgruppens størrelse og sammensætning uden indblanding fra offentlige myndigheder. Skolerne kan således vælge at prioritere forskellige indfaldsvinkler alt efter skolens struktur. Mange skoler lægger vægt på at holde en lav klassekvotient og på en ligelig sammensætning af drenge og piger i hver klasse, måske i kombination med andre principper, som at søskende har 1. prioritet ved optagelse.

    Økonomisk frihed: De frie skoler kan inden for meget vide rammer afgøre, hvordan skolens ressourcer, herunder de offentlige tilskud, skal anvendes i skolevirksomheden. Dog må skolens midler alene anvendes til undervisning, og regnskabet indsendes til Ministeriet for Børn og Undervisning.

    Vores skoler er selvejende institutioner, og alle skolens midler skal bruges til undervisning og undervisningsrelaterede aktiviteter for skolens elever. Det betyder fx, at skolerne ikke kan give medarbejderne personalegoder. Lærerne på privatskolerne er ansat på en statslig overenskomst, som regulerer løn- og ansættelsesforhold. En lærer på en privatskole tjener ikke mere end en lærer på en folkeskole.

    Størstedelen – 76 procent – af privatskolernes udgifter er relaterede til undervisning, fx lærerlønninger, undervisningsmaterialer foruden udgifter til skolefritidsordninger. 8 procent af indtægterne bliver brugt til administration, og 14 procent af pengene går til udgifter til skolens bygninger og ejendom.

    Kigger man på den gennemsnitlige privatskoles indtægter, kommer knap tre fjerdedele af skolens penge fra et fastsat statstilskud pr. elev. En fjerdedel af midlerne kommer fra forældrebetaling og en sidste lille procentdel er indtægter fra leje, private gaver m.v.

    Forældre betaler i gennemsnit 1.000 kroner om måneden for, at deres barn går på privatskole.

    Forældre til børn i privatskolen betaler til folkeskolen via deres skat og derudover et ekstra beløb til deres børns skolegang i privatskole. Der er i øvrigt ingen skattegevinst for forældrene.

    Mange tror, at vores skoler koster skatteyderne flere penge, end folkeskolerne gør. Faktisk koster en privatskoleelev samfundet færre penge om året end en folkeskoleelev. Den offentlige udgift til en folkeskoleelev er 61.801 kroner pr. år[1], mens det statslige tilskud - og dermed den offentlige udgift - til en elev i de frie grundskoler er gennemsnitligt 47.497 kroner om året[2].  En elev på privatskole koster dermed det offentlige 14.304 kroner mindre om året end en folkeskoleelev.

    Forestiller man sig, at samtlige privatskoleelever i Danmark i stedet skulle undervises i folkeskolen, ville det betyde en merudgift for det offentlige på mindst en milliard kroner om året[3].



    [1] Bruttoudgift fra De Kommunale Nøgletal - noegletal.dk

    [2] Statsregnskabet 2009

    [3] Analyse af Søren Serritzlew og Simon Calmar Andersen, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet 2008. I analysen er det dokumenteret, at de frie grundskoler sparer samfundet for mindst én milliard kroner årligt, når der tages højde for elevsammensætning.