Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Skolens formål

  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • En privat skole skal, som fri selvejende undervisningsinstitution, have til formål at drive skole bl.a. iht. de bestemmelser der gælder i hhv.Lov om friskoler og private grundskoler og Lov om private gymnasier, studenterkurser og HF kurser m.v. Det betyder bl.a. at der skal tilbydes undervisning fra en række bestemte klassetrin og, at der skal undervises indenfor en række bestemte fagområder. For grundskolens vedkommende skal undervisningen som minimum stå mål med den undervisning der gives i Folkeskolen.

    Staten fastsætter altså en række rammer og indholdskrav for privatskolen. Men derudover er det op til skolen selv, at definere hvordan undervisningen skal foregå, om det skal ske ud fra særlige pædagogiske eller ideologiske hensyn, eller om skolens formål og virke i øvrigt skal ske under hensyntagen til særlige ideer eller opfattelser.

    Skolens vedtægt har som regel en egentlig formålsparagraf, der kan definere skolens egenart eller pædagogiske opfattelse. Men det er bestyrelsens ansvar, at denne formålsparagraf efterleves, udvikles og i det hele taget virker i skolens dagligdag.

    Staten fastsætter en række rammer og indholdskrav for privatskolen.