Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

10 fakta om det frie skolevalg

  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • 1. Må forældre selv bestemme, hvordan deres barn skal undervises?

    Ja. Forældre kan selv bestemme, hvordan deres barn skal undervises. Den ret finder man i Grundlovens § 76. I Danmark er der undervisningspligt og ikke skolepligt.

    Alle forældre har ret til at få deres barn undervist i folkeskolen, hvis det er det, de vil. De kan også overdrage undervisningsansvaret til en fri grundskole. Endelig kan forældrene vælge selv at undervise deres barn.

    2. Hvad er ”det frie skolevalg”?

    Alle børn er tilknyttet en bestemt distriktsfolkeskole. Som udgangspunkt har forældrene ubetinget ret til, at deres børn kan optages på den pågældende distriktsfolkeskole.

    Hvis forældrene ikke ønsker, at deres børn skal gå på distriktsfolkeskolen, kan de søge om plads på en anden folkeskole efter eget valg. Det kan enten være i forældrenes egen kommune eller i en anden kommune. Men barnet kan kun optages på den valgte folkeskole, hvis der er plads, og hvis folkeskolen har et relevant undervisningstilbud til eleven.

    Forældrene kan også vælge at få deres barn optaget på en fri grundskole.

    3. Bakker forældrene op om ordningen om det frie skolevalg?

    En ny undersøgelse, lavet af EPINION for Undervisningsministeriet, viser, at 79 pct. af alle forældre mener, at det frie skolevalg er en god ordning, mens kun 3 pct. mener, at det er en dårlig ordning.

    Link til rapporten

    4. Bliver det frie skolevalg brugt?

    Der er sket en stigning i andelen af forældre, som benytter muligheden for at vælge en anden skole end distriktsfolkeskolen. Der er både tale om en stigning i andelen af forældre, som vælger en fri grundskole og en stigning i andelen af forældre, som vælger en anden folkeskole end distriktsfolkeskolen.

    16,7 procent vælger en fri grundskole, 15 % vælger en anden folkeskole end distriktsfolkeskolen, mens 68,3 procent vælger den folkeskole, der er tættest på; distriktsfolkeskolen.

    5. Hvilke faktorer har betydning for skolevalget?

    Hvilke faktorer har betydning for skolevalget?

    En ny undersøgelse, lavet af EPINION for Undervisningsministeriet, fortæller, hvad der er vigtigt for forældres valg af skole. Langt det vigtigste for forældrene er faglighed, trivsel og gode relationer mellem forældre, børn og lærere.

    Ifølge undersøgelsen har følgende fem faktorer størst betydning for forældrenes skolevalg:

    • At eleverne trives godt på skolen
    • At skolen har dygtige lærere
    • At skolen lægger stor vægt på elevernes faglige udvikling
    • At skolen lægger stor vægt på elevernes sociale udvikling
    • At skolen lægger stor vægt på kommunikationen mellem skole og hjem

    Link til rapport

    6. Hvad er en distriktsfolkeskole?

    Alle kommuner er inddelt i distrikter – herunder skoledistrikter. Hver folkeskole har således et lokalområde, der kaldes skolens distrikt. Skoledistrikterne er en del af kommunens struktur og varierer fra kommune til kommune. Kommunalbestyrelsen beslutter hvilket område, skolen skal dække.

    Efter Folkeskolelovens §36, stk. 2 har forældre altid ret til at få deres barn optaget i det distrikt, barnet bor eller opholder sig.      

    7. Hvad er en fri grundskole?

    En fri grundskole er et alternativ til folkeskolen. ”De frie grundskoler” er en samlet betegnelse for privatskoler, friskoler, m.v. Trods de forskellige skoletyper er der tale om det samme koncept: En selvejende institution, der driver skole inden for de rammer, der beskrives i ”Lov om friskoler og private grundskoler”. Det er holdningsskoler, som er båret af forskellige værdigrundlag. Fælles for dem er, at de afspejler forældregruppen.

    Alfa og omega for alle private, frie grundskoler, er den enkelte skoles værdigrundlag. Værdigrundlaget skal eksplicit fremgå af skolens hjemmeside sammen med skolens vedtægter.

    Den frie grundskole må – i modsætning til en folkeskole – gerne drives ud fra bestemte værdier. Det kan fx være et religiøst, politisk eller pædagogisk værdigrundlag.  Man møder på de frie grundskoler hele viften af pædagogiske holdninger til børns læring og udvikling, lige fra traditionsbestemt realskoleundervisning til frigørende, barnecentreret pædagogik.

    8. Hvorfor vælger forældrene en fri grundskole?

    Danmarks Statistik har undersøgt, hvorfor forældre vælger en fri grundskole til deres barn. Næsten halvdelen af de adspurgte forældre, der har valgt en fri grundskole, svarer, at de har valgt skolen pga. dens gode ry. Skolens værdigrundlag og høje faglige niveau har også stor betydning. En del forældre er desuden utilfredse med den folkeskole, barnet hørte til.

    Link til nyhed

    9. Hvad er skolefriheden?

    Forældrenes ret til at vælge et andet undervisningstilbud end den offentlige skole til deres barn er sikret i grundlovens § 76. Baggrunden for dette er bl.a. forældreretten og mindretalsretten.

    Forældreretten kan føres tilbage til 1100-tallet. Forældreretten forstås i dag som forældrenes ret til at bestemme, hvordan deres barn skal opdrages og undervises. Oprindelig handlede forældreretten om børns religiøse opdragelse.

    Mindretalsretten er en del af den demokratiforståelse, som blev herskende i Danmark med Grundloven i 1849. Mindretalsretten handler om, at flertallet har bestemmelsesretten, men at der skal tages udstrakt hensyn til mindretallene og deres mulighed for at leve i overensstemmelse med deres livssyn og samfundsopfattelse. Med baggrund i mindretalsretten har Danmark blandt andet undervisningspligt og ikke skolepligt.

    Undervisningspligt betyder, at forældrene altid skal kunne godtgøre, at børnene bliver undervist. Når børnene bliver indskrevet på en fri grundskole, tager skolen ansvaret for undervisningen af børnene.

    Skolefriheden kommer i praksis til udtryk ved, at den enkelte frie grundskole selv kan vælge undervisningens indhold og metoder - uafhængigt af fx bestemmelserne om folkeskolens formål. Skolen skal dog godtgøre, at eleverne får en undervisning, der mindst står mål med folkeskolens.

    Skolerne har også frihed til at samarbejde med medarbejdere, forældre og elever, der kan stå inde for de værdier, holdninger, traditioner og pædagogiske tankegange, som skolen står for.

    10. Hvem er Danmarks Private Skoler?

     Foreningen Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier har sin historiske rod i en forening stiftet i 1891. 

    Foreningens formål er at kæmpe for retten til frit at kunne vælge skole efter holdninger og værdier som alternativ til den offentlige skole. Danmarks Private Skoler arbejder for at udvikle og styrke den frie skolesektor og den enkelte private skole – til gavn for såvel samfundet og sektoren som for den enkelte skole, og dermed for forældre og børn.

    Medlemsskolerne skal ses i nøje sammenhæng med civilsamfundet - private initiativer, der skaber de uddannelsesmuligheder, man mener tiden og samfundet har behov for.

    Skolerne blev historisk oprettet i større byer og købssteder. Grundlæggerne af skolerne er i historisk kontekst kendetegnet ved at være borgerskabet, driftige handelsfolk og håndværksmestre m.fl., der ønskede en anden uddannelse af deres børn. Dengang som i dag er de private skoler præget af personer, der vil en stærk faglig skole.  Forældrene ville og vil fortsat have indflydelse på deres børns skolegang.

    Foreningen Danmarks Private Skoler er i dag organisationen for private grundskoler, gymnasier og studenterkurser fordelt over hele Danmark. På skolerne har godt 67.000 elever deres daglige gang og undervisning.

     

    79 procent af de danske forældre bakker op om det frie skolevalg.

    BLIV KLOGERE PÅ DET FRIE SKOLEVALG