Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

”Ligheder og forskelle – private skoler og folkeskoler i lokalområder”. Epinion

  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Opsummering:

    Hvad sker der, hvis man undersøger privatskolerne generelt og lokalt på en række parametre? Vil man se nogle særlige mønstre, når man ser på skolernes geografi, elevsammensætning og faglige løfteevne generelt, og vil man se nogle mønstre, når man sammenligner privatskolerne med deres socialt og geografisk sammenlignelige nabofolkeskoler?

    Grundskolen i Danmark er udgangspunkt for megen debat. En debat der til tider er præget af selvforstærkende, men udokumenterede ”fortællinger”. Det gælder både debatten om de offentlige og de private skoler.

    Foreningen Danmarks Private Skoler ønsker at bringe flere fakta ind i debatten. Analysefirmaet Epinion har lavet en undersøgelse[i] for foreningen med titlen ”Ligheder og forskelle – private skoler og folkeskoler i lokalområder”. Undersøgelsen er lavet med udgangspunkt i foreningens medlemsskoler[ii].

    Undersøgelsen viser, en række karakteristika, når man ser på privatskolerne - generelt og lokalt. Samtidig viser undersøgelsen en stor diversitet blandt de private skoler. Undersøgelsen resultater understreger, at det er relevant at tale ind i privatskolernes værdimæssige, historiske og lokale kontekst, når skoleformerne er til debat.

    De fleste privatskoler ligger i byerne

    Undersøgelsesresultaterne viser en stor socioøkonomisk spredning blandt de private skoler. Dette er et væsentligt argument for at se på den enkelte privatskole og ikke kun på privatskolerne som helhed, når skoleformen diskuteres. Hvis man vælger at se på de private skoler som helhed, bør især de private skolers geografiske placering have betydning for måden at sammenligne elever i privatskoler og folkeskoler på.

    Undersøgelsen viser, at de 59.885 elever, der pr. 1. oktober 2016 gik på en privatskole i Danmark, adskiller sig fra den gennemsnitlige folkeskoleelev ved i større grad at bo i eller nær København, Nordsjælland og de øvrige større provinsbyer i Danmark. Det er ganske enkelt her, de private skoler er placeret. At privatskolerne i overvejende grad ligger i de gamle købstæder skyldes, at initiativtagerne til privatskolerne i historisk kontekst var kendetegnet ved at være borgerskabet, handelsfolk og håndværksmestre m.fl., som netop holdt til her. Allerede i 1700-tallet tog disse forældre initiativ til de private skoler i bysamfundene, fordi de ønskede deres børn anderledes undervist.

    De større byer i Danmark er i dag kendetegnet ved, at bosiddende her har en relativt højere indkomst, en længere uddannelse og en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.

    Den sociale profilscore

    Blandt privatskolerne er der som nævnt tale om en meget varieret sammensætning af skoler: Nogle privatskolers elevsammensætning ligner i høj grad elevsammensætningen på den nærmeste folkeskole, mens andre i mindre grad afspejler elevsammensætningen på nabofolkeskolen. Når man sammenligner en privatskole med den eller de nærmeste folkeskoler ud fra en gennemsnitsbetragtning, viser det overordnede, generelle billede, at de private skolers elever har en socioøkonomisk stærkere profil, men samtidigt har hele 63 pct. af privatskolerne en social profilscore, der i gennemsnit har mindre end ét points forskel i forhold til den lokale folkeskole.

    Privatskolelever kommer fra et større opland

    Sammenlignes privatskolerne med folkeskolerne med den stærkeste sociale profil i en kommune, adskiller de sig på et interessant punkt. Elevernes afstand fra hjem til skole er generelt længere for eleverne på privatskolerne end for eleverne på de socioøkonomisk stærkeste folkeskoler. Knapt 45 pct. af privatskoleleverne bor inden for en radius af 2 km fra deres skole, mens hele 75 pct. af eleverne på de folkeskoler med den stærkeste sociale profil i kommunerne bor inden for 2 km fra deres skole. Eleverne på privatskole pendler i gennemsnit over dobbelt så langt til deres skole. Det skyldes bl.a., at privatskolerne i flere byer ligger med en central geografisk placering, mens de socioøkonomisk stærkeste folkeskoler er placeret i forstæderne.

    Hvor folkeskolerne altså primært optager elever fra det umiddelbare geografiske nærområde, tiltrækker privatskolerne typisk elever fra et større geografisk opland. Dette tegner et billede af, at forældre til elever i privatskoler har som prioritet at sende deres barn i en bestemt skole på trods af, at det kan være forbundet med ekstra ”omkostninger” i form af f.eks. øget transporttid. Med andre ord, vægter mange forældre på private skoler det konkrete skoletilbud højere, end at deres barn går i skole i lokalområdet.

    Privatskolerne er ikke direkte konkurrenter

    Analyserne tyder ikke på, at privatskolerne er konkurrenter til hverken de nærmeste lokale folkeskoler eller de ”stærkeste” folkeskoler i kommunen. Elevernes pendlerafstand til privatskolen viser, at privatskolerne ikke kun tiltrækker motiverede forældre og elever i deres umiddelbare nærområde, og ellers overlader en gruppe af elever til folkeskolen ved siden af. Undersøgelsen viser, at det er faktuelt forkert at sige, at privatskolerne ”støvsuger” en kommune for de socioøkonomisk stærkeste elever. Elever med en stærk socioøkonomisk baggrund har en tendens til at bo i udvalgte geografiske områder, og hvor dette er tilfældet, går eleverne med en ressourcestærk baggrund også på den lokale folkeskole.

    Skolevalget er bevidst

    Udgangspunktet for valg af skole til ens barn er den lokale folkeskole (distriktsfolkeskolen), som ligger tæt på og er fuldt offentligt finansieret. At vælge en privatskole er et aktivt valg, som forældrene træffer. Fra tidligere undersøgelser – senest Epinions kortlægning af det frie skolevalg for Undervisningsministeriet[iii] – ved man, at forældre – når de skal vælge en skole – særligt kigger på, om lærerne er dygtige, og om eleven trives og kan udvikle sig socialt og fagligt. Det gælder uanset, om valget falder på distriktsskolen, en anden folkeskole eller en privatskole. Derimod er forældrenes skolevalg i høj grad knyttet til forældrenes tiltro til og tryghed ved, at forskellige skoletyper kan indfri deres præferencer. I 2017 valgte 16,7% en fri grundskole, 68,3% valgte distriktsfolkeskolen og hele 15% valgte en anden folkeskole end distriktsfolkeskolen.

    Forældreretten og skolefriheden er grundlæggende begreber i en dansk skolekontekst; muligheden for at vælge den skole, der harmonerer med ens egne værdier og holdninger til, hvad god skole er. Samtidig stiller det frie skolevalg naturligvis krav til skolernes kvalitet.

    Privatskolerne løfter de udsatte elever mest

    En række tidligere undersøgelser har dokumenteret, at elever på frie grundskoler i gennemsnit opnår højere karakterer end folkeskoleelever. En forskel, der ifølge Undervisningsministeriet har været meget stabil over en årrække. Det er et mønster, der også blev bekræftet i en rapport udarbejdet af Epinion for foreningen Danmarks Private Skoler i 2016[iv]. Den nævnte analyse havde bl.a. fokus på betydningen af elevernes socioøkonomiske baggrund, og resultaterne viste, at privatskolernes faglige løft af eleverne er størst for elever med en mere udsat socioøkonomisk baggrund. En sammenhæng, der også gør sig gældende, når der korrigeres for skolernes generelle socioøkonomiske sammensætning.

    Lokalt løfter privatskolerne eleverne mere

    I den nye undersøgelse er privatskolernes løfteevne undersøgt nærmere. Bl.a. i hvilken grad sammenlignelige privatskoler og folkeskoler er i stand til at løfte eleverne fagligt. Epinion har lavet undersøgelsen ved at sammenligne privatskoler med den geografisk nærmeste folkeskole i de tilfælde, hvor de to skolers sociale profil ligger tæt op ad hinanden. Skolerne er altså både geografisk og socialt sammenlignelige. Den faglige løfteevne er også i dette tilfælde undersøgt med udgangspunkt i Undervisningsministeriets mål for skolernes undervisningseffekt[v].

    Analysen viser en klar tendens til, at privatskolerne lokalt løfter eleverne mere end folkeskolerne i en positiv retning. Det gælder både, når der foretages en sammenligning for de privatskoler, der har omtrent den samme sociale profilscore som den lokale folkeskole, og når der sammenlignes med de socioøkonomisk stærkeste folkeskoler inden for de enkelte kommuner. Elevgrundlaget er altså her det samme, men privatskolerne har en større løfteevne. Den største forskel i undervisningseffekten er i fagene matematik og fysik/kemi, mens forskellen er mindre i dansk.

    Privatskolernes løfteevne er relativt stærkere

    Sammenligningen af undervisningseffekten er også foretaget mellem den samlede gruppe af privatskoler og de socioøkonomisk stærkeste folkeskoler i de kommuner, hvori der er placeret privatskoler. Selvom forskellene i løfteevnen generelt er lidt mindre her, giver resultaterne også en indikation af, at privatskolernes løfteevne er relativt stærkere.

    En række karakteristika

    På baggrund af undersøgelsen kan man, generelt, om privatskolerne sige, at de, af historiske årsager, er placeret i de større byer i Danmark. Privatskolerne ligger ofte med en central geografisk placering i byerne og tiltrækker typisk elever fra et større opland. Privatskoleforældre vægter det konkrete skoletilbud højere, end at deres barn går i skole i nærområdet. Elever på privatskoler pendler i gennemsnit over dobbelt så langt til deres skole.  Elevgrundlaget på de private skoler er som helhed meget socioøkonomisk varieret. De private skolers elever har generelt en socioøkonomisk stærkere profil, men privatskolerne ”støvsuger” ikke kommuner for de socioøkonomisk stærkeste elever. Generelt er privatskolernes faglige løft af eleverne størst for elever med en mere udsat socioøkonomisk baggrund. Lokalt er privatskolernes faglige løft af eleverne større end de sammenlignelige folkeskolers. På baggrund af undersøgelsen kan man altså hævde, at der er nogle særlige mønstre, når man ser på privatskolernes geografi, elevsammensætning og faglige løfteevne generelt, og at der er nogle særlige mønstre, når man sammenligner privatskolerne med deres socialt og geografisk sammenlignelige nabofolkeskoler. Der er en række karakteristika, som det er fair og relevant at bringe ind i skoledebatten.


    [i] ”Ligheder og forskelle – private skoler og folkeskoler i lokalområder”. Epinion for Danmarks Private Skoler. Maj 2018

    [ii] Privatskoler defineres i undersøgelsen ud fra Danmarks Private Skolers liste med institutionsnumre for foreningens skoler.

    [iii]Frit skolevalg”. Epinion for Undervisningsministeriet august 2017

    [iv] Danmarks Private Skoler (2016), ”Privatskolernes løft af elevernes faglige niveau. Epinion”

    [v] Målet bygger på en logik om, at elever, der har en stærk socioøkonomisk baggrund, forventes at klare sig bedre end elever med en svagere baggrund. Undervisningsministeriets mål for undervisningseffekten korrigerer for sammensætningen af elevgrundlaget på en skole og ser således på, om skolerne opnår et karaktergennemsnit, der er højere eller lavere end det, der var forventet ud fra skolernes sociale profil.