Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Relaterede artikler:

Kontakt Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, hvis du har spørgsmål om regler til skolens SFO og børnehave.

Tilskud til skolefritidsordninger

§ 15 LOF. Staten yder tilskud til skolefritidsordninger ud fra antal årselever, der er indskrevet i skolefritidsordningen fra skolens børnehaveklasse og 1.-3. klasse. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om beregning af antal årselever. Antallet af årselever kan ikke overstige antallet af elever pr. 5. september året før finansåret. Tilskuddet pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove.

  1. 2. Tilskuddet ydes kun til skolefritidsordninger, hvor der opkræves forældrebetaling.
  2. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til skolefritidsordninger og om en mindstegrænse for forældrebetaling.

Dagtilbud og heltidsskolefritidsordninger

§ 36 a
Frie grundskoler kan for børn, der ikke er begyndt i børnehaveklassen, etablere og drive privatinstitutioner og private pasningsordninger efter dagtilbudslovens regler. Den overordnede ledelse af en fri grundskoles privatinstitution eller private pasningsordning påhviler skolens bestyrelse.

Stk. 2. Forældrebetaling, kommunale tilskud og eventuelle private tilskud skal samlet dække alle direkte driftsudgifter til en privatinstitution efter stk. 1, 1. pkt. Forældrebetaling og eventuelle private tilskud skal samlet dække alle direkte driftsudgifter til en privat pasningsordning efter stk. 1, 1. pkt. En fri grundskole, som driver privatinstitution eller privat pasningsordning, skal både lægge særskilt budget og føre særskilt regnskab herfor, og regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab.

§ 36 b
En fri grundskole kan optage børn i en heltidsskolefritidsordning i en periode, inden børnene skal i skolens børnehaveklasse. Perioden kan for det enkelte barn højst løbe fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen i barnets bopælskommune begynder overflytning af børn fra barnets kommunale dagtilbud til folkeskolens skolefritidsordninger, og indtil barnet begynder i den frie grundskoles børnehaveklasse. Skolens bestyrelse har den overordnede ledelse af ordningen.

Stk. 2. Skolen indgår aftale med kommunalbestyrelserne i børnenes bopælskommuner om tilskud til ordningen. Tilskuddet betales direkte til skolen. Forældrebetaling skal sammen med eventuelle kommunale og private tilskud dække alle direkte driftsudgifter ved ordningen. Skolen skal føre et særskilt regnskab for ordningen. Regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab.

 Erik Juul Hansen

Erik Juul Hansen

Chefkonsulent. Gymnasieområdet

3330 7925

 Thomas Sørensen

Thomas Sørensen

Konsulent

33307932
22766734