Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 
Vejledning og materiale

Den professionelle bekymring - en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte (pdf)

Gode råd til udarbejdelse af en underretning ved bekymring for en elev (pdf)

Der er særlige regler om en udvidet eller skærpet underretningspligt for fagpersoner, der har tæt kontakt til børn og unge.

Denne underretningspligt er ikke – som den almindelige underretningspligt - betinget af et omsorgssvigt, overgreb eller lignende alvorlige situationer.

Den udvidede underretningspligt indtræder, når man ikke har mulighed for, som fagperson, selv at afhjælpe vanskelighederne, og man mener, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte.

Generelt:

Det er en god ide, at have en fast procedure på skolen for, hvordan bekymring for et barn samt underretninger skal håndteres.

Fagpersonen, der har bekymringen, bør først dele sin bekymring med kolleger og ledelsen.

Forældrene bør inddrages i det omfang, det er muligt.

 


Bekymringssignaler:

Vigtige signaler, der kan give grund til, at man skal bekymre sig om barnet:

Hyppige sygdomsperioder

Hyppigt fravær

Motoriske problemer

Fysiske tegn på omsorgssvigt som manglende renlighed, mærker efter vold

Udvikling, der ikke er alderssvarende

Trivselsproblemer, passivitet, hyperaktivitet

Forsinket sprogudvikling

Nervøsitet eller ængstelse

Ekstremt påvirkelige af uro

Manglende koncentration

Ændret adfærd

Aggressivitet

Ukritisk i sin kontakt med andre

Man kan underrette på baggrund af observationer af forældrene, selvom der ikke er konkrete signaler om mistrivsel hos et barn. Man skal underrette, hvis man har formodning om, at et barn har brug for støtte, f.eks. hvis forældrene er misbrugere eller psykisk syge.

 


Formål med underretning:

Formålet med underretningen er, at der tages fat om problemerne hos børn og unge så tidligt som muligt, da selv små signaler kan være afgørende.

Hvornår skal man underrette:

Der særlige regler om en udvidet eller skærpet underretningspligt primært for fagpersoner, der har tæt kontakt til børn og unge.

Denne underretningspligt er ikke – som den almindelige underretningspligt - betinget af et omsorgssvigt, overgreb eller lignende alvorlige situationer.

Den udvidede underretningspligt indtræder, når man ikke har mulighed for, som fagperson, selv at afhjælpe vanskelighederne, og man mener, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte.

 


Tavshedspligt:

Underretningspligten går forud for reglerne om tavshedspligt (Efter servicelovens regler.)

 


Hvad kræves der for at underrette?

Der stilles ingen formelle krav til en underretning. Den kan ske telefonisk eller skriftligt – og med mulighed for (undtagelsesvis) anonymitet.

Barnets forældre bør rimeligvis vide, hvem der har underrettet om deres barn, og hvad underretningen handler om. Man behøver ikke orientere forældrene / forældremyndighedsindehaveren, men kommunen eller Ankestyrelsen har pligt til at orientere dem om, at der er sket en underretning om deres barn.

 


Hvad skal underretningen indeholde?

Alle punkter er ikke nødvendigvis relevante, når der skal udformes en konkret underretning.

Kontaktoplysninger om barnet.

Baggrunden for at underrette.

Samarbejdet med forældrene.

Barnets fremmøde.

Barnets sociale udvikling.

Barnets følelsesmæssige udvikling.

Barnets sproglige udvikling.

Barnet motoriske udvikling.

Dit/jeres forhold til barnet.

Andre oplysninger om barnet, som er vigtige.

 

Ved underretning til Ankestyrelsen:

Oplysninger om eventuelle underretninger til kommunen

 


Hvem skal man underrette til?

Man skal i første omgang underrette til kommunen.

Mange kommuner har information liggende på deres hjemmeside. Ved tvivl kan man henvende sig til kommunens børne- og familieafdelingen.

Hvis kommunen ikke foretager det fornødne eller handler tilstrækkeligt, kan man derefter underrette til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen kan træffe en afgørelse og herefter pålægge kommunen at følge denne afgørelse.

 


Hvis der skal handles hurtigt:

Der kan opstå situationer, hvor manskal handle med det samme.

Kan man se, at barnet er truet af voldsom vanrøgt, vold, seksuelle overgreb eller lignende, skal man kontakte kommunen. Har kommunen ikke åben, skal man kontakte politiet.

Man kan også ringe til Ankestyrelsens anbringelseshjælp på tlf. 22 82 31 50, hvis det vurderes, at der skal træffes en afgørelse om akut anbringelse.

 


Efter underretningen:

Skolen skal forsætte den indsats, den har gang i over for barnet.

Skolen har krav på at modtage en kvittering på, at underretningen er modtaget af kommunen eller Ankestyrelsen.

Skolen vil som udgangspunkt ikke høre mere fra hverken kommunen eller Ankestyrelsen, da skolen ikke i juridisk forstand er part i sagen. Det kan dog være hensigtsmæssigt eller nødvendigt for kommunen at holde kontakt til skolen med henblik på den videre indsats overfor barnet.

Inden en kommune træffer en afgørelse om, hvordan barnet skal hjælpes, skal kommunen gennemføre en såkaldt § 50-undersøgelse. Navnet på undersøgelsen henviser til Servicelovens §§ 50 og 51. Der skal i undersøgelsen anlægges en helhedsbetragtning, som skal omfatte en undersøgelse af barnets:

udvikling og adfærd

familieforhold

skoleforhold

sundhedsforhold

fritidsforhold

andre relevante forhold

De fagfolk, der allerede har kendskab til barnets forhold, skal inddrages i undersøgelsen.
Ud fra undersøgelsen skal det afgøres, om der er grundlag for at sætte en indsats i gang.

 


Procedure for skolen:

Nedenstående spørgsmål kan være en hjælp for skolen til at formulere en procedure i forhold til underretninger:

Hvem involverer vi, når der opstår bekymring for et barn?

Hvordan inddrages forældrene?

Hvis den første indsats for at give barnet hjælp ikke løser problemet, hvad gør vi så?

Når vi formoder, der er grundlag for en underretning, hvad gør vi så?

Hvordan udformer vi underretningen?

Hvem godkender udformningen på underretningen?

Hvem skal underskrive / formidle underretningen til forvaltningen?

Er der mulighed for at få en samtykkeerklæring fra forældrene?

Hvordan sikrer vi fortsat støtte til barnet, efter der er underrettet?

Hvis barnets situation ikke forbedres, hvad gør vi så?

 

 Rasmus Bach Andresen

Rasmus Bach Andresen

Fuldmægtig.

33307935
42475261

Simone Dalsgaard

Simone Dalsgaard

Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

33307927
60771719

 

Link

Undervisningsministeriets hjemmeside kan du finde vejledningen på dansk og engelsk samt andre relevante dokumenter.