Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Ledere, lærere og børnehaveklasseledere. Grundskolen.

  • fb
  • tw
  • li
  • em
    • Cirkulære om organisationsaftale for Ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler. Klik her.
    • Cirkulære om protokollater om Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehave-klasseledere ved frie grundskoler. Klik her
    • Ansættelsesvilkår for lærere, ledere og  og børnehaveklasseledere: OK 2015-2018. Klik her
    • Samlet vejledning om arbejdstid. Klik her

    Aftalerne kan også ses på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside.

     

    Arbejdstid for lærer og børnehaveklasseledere

    Ulempegodtgørelse

    Som kompensationen for arbejde på hverdage i tidsrummet fra kl. 17.00 til 06.00 gives et tillæg svarende til 25 % af nettotimelønnen, inkl. faste tillæg.

    Nettotimelønnen beregnes som 1/1924 af de fast påregnelige løndele, herunder undervisningstillæg, funktions – og kvalifikationstillæg, stedtillæg o.l.

    Ulempegodtgørelse kan efter lokal aftale med skolens tillidsrepræsentant konverteres til fast tillæg eller lign.

    Dag- og døgnarbejdere

    Arbejdstidsreglerne opdeler medarbejderne i to grupperinger, dagarbejdere, hvis arbejdstiden normalt er placeret inden for normal dagarbejdstid (kl. 06:00 til 19:00) og døgnarbejdere, hvis arbejdstiden regelmæssigt er placeret helt eller delvis udenfor normal dagarbejdstid (før kl. 06:00, efter kl. 19:00 eller i weekenden).

    Børnehaveklasseledere og lærere betragtes normalt som dagarbejdere, da arbejdstiden normalt er placeret inden for normal dagarbejdstid. Der kan godt være planlagt aftenarrangementer, møder, ekskursioner mm., som falder uden for dagarbejdstiden, men såfremt den væsentligste og almindelige arbejdstid er planlagt indenfor normal dagarbejdstid er vedkommende dagarbejder og omfattet af de hertil knyttede bestemmelser om ulempetillæg mm.

    En lærer eller børnehaveklasseledere, betragtes som døgnarbejder såfremt arbejdstiden regelmæssigt er placeret helt eller delvis udenfor normal dagarbejdstid. For skolernes vedkommende vil det typisk have betydning for ansatte ved kostskoler og kostafdelinger. Ansatte døgnarbejdere ydes et anderledes ulempetillæg, optjener en forholdsmæssig frihedsopsparing for aften- og natarbejde, og har krav på sammenhængende placering af fridage. For nærmere rådgivning vedr. døgnarbejdere, kontakt sekretariatet.

    Tilstedeværelse

    Udgangspunktet i lærernes arbejdstidsregler er, at skolen kan planlægge den fulde arbejdstid, herunder behovet for tilstedeværelse på arbejdspladsen i arbejdstiden. Arbejdet kan derudover præsteres andre steder som ledelsen anviser, fx på lejrskoler, studieture og ekskursioner.

    Skolen kan i forbindelse med arbejdstidsplanlægning give den enkelte medarbejder frihed til at forlægge arbejdstiden til andet sted end skolen, fx i eget hjem. Det kan dog ikke pålægges en medarbejder at arbejde fra eget hjem.

    Lejrskoler og studieture

    Arbejde i forbindelse med lejrskoler og studieture medregnes i arbejdstidsopgørelsen med den konkret medgåede tid medmindre skolen har indgået lokal aftale med skolens tillidsrepræsentant om anden timeafregning, fx fast timeakkord.

    Rådighedstjeneste i forbindelse med arbejde opgøres med ¾ hvis der er tale om rådighedstjeneste på tjenestestedet (fx sovetimer hvor man står til rådighed for eleverne) eller 1/3 hvis der er tale om rådighedstjeneste i hjemmet (fx hvor man står til rådighed uden at skulle opholde sig på tjenestestedet).

    Se i øvrigt under rådighedstjeneste i Cirkulære om aftale om Arbejdstid for tjenestemænd i staten §7.

    I forbindelse med lejrskoler og studieturer betales ulempegodtgørelse og timedagpenge (diæter) efter gældende regler.

    Lokalaftaler

    Skolen kan indgå lokale arbejdstidsaftaler med skolens tillidsrepræsentant såfremt man ønsker at afvige fra regler i arbejdstidsprotokollatet.

    For grundskoler med gymnasier skal lokale aftaler indgås med Danmarks Lærerforening.

    Der kan være særlige forhold, der gør sig gældende, således at skolens ønsker at indgå i dialog omkring indgåelse af lokal aftale, men dette bør ske efter væsentlige overvejelser. Såfremt man vælge at indgå en lokal aftale bør der af aftalen fremgå en opsigelsespassus, fx at aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af et skoleår.

    Kontakt sekretariatet for nærmere rådgivning om lokale aftaler.

    Planlægning af arbejdstid

    Udgangspunktet er, at lærerne er til stede på skolen i deres arbejdstid. Derudfra kan ledelsen drøfte individuelt med hver medarbejder, hvornår vedkommende har mulighed for at lægge (dele af) sin arbejdstid uden for skolen. Der er ikke krav om planlægning af tiden til den enkelte opgave, men der kan i tillæg til arbejdstidsplanen udleveres et skema over arbejdsopgaver der er fastlagt i tid og sted, fx undervisning, møder eller lign.

    Skolen skal planlægge medarbejderens arbejdstid, ligesom der, efter forudgående dialog, skal udarbejdes en opgaveoversigt. Se i øvrigt under opgaveoversigt.

    Skolen bør planlægge hele eller dele af den enkelte medarbejders arbejdstid, ved at meddel tidspunktet for arbejdstidens begyndelse og slutning. Såfremt hele arbejdstiden ikke planlægges på forhånd, bør skolens stille tidsregistrering til rådighed for den enkelte medarbejder.

    Arbejdstidsopgørelse

    Skolen skal opgøre den enkelte medarbejders præsterede arbejdstid ved skoleårets afslutning, eller såfremt medarbejderen fratræder i løbet af skoleåret. Der er ingen formelle krav til arbejdstidsopgørelse, men den bør udarbejdes på baggrund af den planlagt arbejdstid tillagt de ændringer der har været i løbet af året, eller på baggrund af konkret tidsregistrering.

    Overarbejde

    Overarbejde er en betegnelse for det antal arbejdstimer, der ligger ud over en fuldtidsansættelse. Evt. overarbejde opgøres ved normperiodens (skoleårets) afslutning, og godtgøres med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 % eller med timeløn med et tillæg på 50 %. Nettotimelønnen beregnes som 1/1924 af de fast påregnelige løndele, herunder undervisningstillæg, funktions – og kvalifikationstillæg som udbetales med 1/12 pr. måned, stedtillæg o.l., dog undtaget tillæg for specialundervisning.

    Moderniseringsstyrelsens vejledning til beregning af overarbejdsbetaling kan læses her (download) .

    Tidsregistrering

    Skolens ledelse skal løbende være opmærksom på lærerens præsterede arbejdstid, og drøfte denne med den enkelte lærer.

    Skolen kan vælge at stille tidsregistrering til rådighed for den enkelte medarbejder, hvor medarbejderen registrere tidspunktet for arbejdets begyndelse og afslutning. Der skal i udgangspunkt ikke registreres hvilke arbejdsopgaver der udføres i tidsrummet.

    Tillidsrepræsentanten

    Tillidsrepræsentanten har aftaleret over arbejdstidsreglerne, således at de generelle regler kun kan afviges, såfremt der laves en lokal aftale med skolens tillidsrepræsentant. Såfremt der ikke på skolen er valgt en tillidsrepræsentant, skal afvigelser aftales med Frie Skolers Lærerforening.

    For grundskoler med gymnasier skal lokale aftaler indgås med Danmarks Lærerforening.

    Værnsreglerne

    For lærere og børnehaveklasseledere gælder en række særlige værnsregler:

    • Arbejdet skal normalt tilrettelægges i dagtimerne på hverdage
    • Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet
    • Skoleledelsen skal udarbejde en opgaveoversigt til lærerne, som overordnet skal angive de arbejdsopgaver, som læreren skal løse i løbet af året
    • Opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af en dialog mellem ledelse og lærer

    Hvis der i løbet af året opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af oversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelse og lærer.

    I tillæg hertil er der ved overenskomstforhandlingerne i 2015 aftalt en række fælles initiativer. Læs mere her (nyhed om Resultat af forhandlinger om arbejdstid m.v. på det frie skoleområde).

     

     Nicolas No Richter

    Nicolas No Richter

    Chefkonsulent

    33307931
    27200779

     Thomas Sørensen

    Thomas Sørensen

    Konsulent

    33307932

     Heidi Andersen

    Heidi Andersen

    Fuldmægtig

    33307934
    20854697