Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Anmeld arbejdsskade

  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Anmeld arbejdsskade

    Det er arbejdsgiverens pligt at anmelde en arbejdsskade. Men den skadelidte bør selv sikre sig, at arbejdsskaden er anmeldt, da man kan risikere at få afvist skaden og dermed gå glip af en erstatning, hvis Arbejdsskadestyrelsen eller arbejdsgiverens forsikringsselskab ikke har modtaget anmeldelsen inden for 1 år.

    Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde arbejdsulykker til sit forsikringsselskab eller til Arbejdsskadestyrelsen så hurtigt som muligt.

    Og lægen og tandlægen har pligt til at anmelde formodede erhvervssygdomme til Arbejdsskadestyrelsen så hurtigt som muligt.

    Den videre proces

    Når forsikringsselskabet eller lægen har anmeldt skaden til Arbejdsskadestyrelsen, vil den skadelidte senest 5 dage efter få et brev med besked om, at Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelsen. Samtidig vil arbejdsgiverens forsikringsselskab ofte kontakte den skadelidte efter kort tid for at få flere oplysninger.

    1-årig frist for anmeldelse

    Fristen for at anmelde en arbejdsulykke er et år efter, at skaden er sket.

    For erhvervssygdomme er fristen et år efter, man finder ud af, at sygdommen skyldes arbejdet.

    Hvis fristen på et år ikke overholdes, risikerer den skadelidte at miste retten til erstatning.

    Arbejdsmiljøorganisationen spiller en særlig rolle

    Hvis der sker en ulykke, skal den bruges til at blive klogere på, så arbejdspladsen kan forebygge lignende ulykker.

    Arbejdsmiljøorganisationen spiller en vigtig rolle i forebyggelsen.

    Den skal:

    • sørge for, at årsagerne til ulykker og tilløb til ulykker bliver undersøgt
    • sørge for at få gennemført foranstaltninger, der forhindrer lignende ulykker
    • Én gang årligt skal arbejdsmiljøorganisationen udarbejde en samlet oversigt over ulykker i virksomheden

    Kilde: Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed, kapitel 3, § 17

     

     Kilde: Videncenter for arbejdsmiljø

     Rasmus Bach Andresen

    Rasmus Bach Andresen

    Fuldmægtig.

    33307935
    42475261

     Erik Juul Hansen

    Erik Juul Hansen

    Chefkonsulent. Gymnasieområdet

    3330 7925