Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Arbejdsskader er sygdomme eller ulykker, der opstår på grund af arbejdet.

Når man taler om arbejdsskader skelner man mellem:

Erhvervsbetingede sygdomme: Skyldes forhold i arbejdsmiljøet, der påvirker helbredet i en skadelig retning. Sygdommen kan komme af påvirkninger gennem kortere ellere længere tid. For eksempel hvis man får nedsat hørelse efter arbejde i larmende omgivelser.

Arbejdsulykker: En fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en uventet hændelse, eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage. For eksempel hvis man får skåret en finger af i en maskine.

Arbejdsskader kan give erstatning

For at få erstatning eller andre ydelser skal skaden anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, der skal anerkende den som en arbejdsskade.

Her skal flere betingelser være opfyldt. De to vigtigste er:

Skaden skal være sket ved arbejde for en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.

Skaden skal være sket på grund af arbejdet - eller de forhold som arbejdet foregår under.

Arbejdsskadestyrelsen afgør sagen

Arbejdsskadestyrelsen træffer en samlet afgørelse, om skaden kan anerkendes som arbejdsskade og hvilken erstatning, man i givet fald vil få.

Hvis en skade kan anerkendes som en arbejdsskade, kan man i et vist omfang få dækket udgifter til behandling og/eller genoptræning, medicin og hjælpemidler.

Kilde: Videncenter for arbejdsmiljø

 

 Rasmus Bach Andresen

Rasmus Bach Andresen

Fuldmægtig.

33307935
42475261

 Erik Juul Hansen

Erik Juul Hansen

Chefkonsulent. Gymnasieområdet

3330 7925