Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Ny undersøgelse om forældres skolevalg

    10. august 2017
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • ”De ambitiøse”, ”De lokalt orienterede” og ”De fællesskabsorienterede”

    I en ny undersøgelse lavet af EPINION for Undervisningsministeriet i samarbejde med Skole og Forældre er 5.547 forældre med børn født i årene 2001-2011 blevet spurgt om, hvad der er vigtigt for deres valg af skole. Langt det vigtigste for forældrene er faglighed, trivsel og gode relationer mellem forældre, børn og lærere.

    Ifølge undersøgelsen har følgende fem faktorer størst betydning for forældrenes skolevalg:

    • At eleverne trives godt på skolen
    • At skolen har dygtige lærere
    • At skolen lægger stor vægt på elevernes faglige udvikling
    • At skolen lægger stor vægt på elevernes sociale udvikling
    • At skolen lægger stor vægt på kommunikationen mellem skole og hjem

    Rapporten behandler udviklingen i anvendelse af det frie skolevalg, årsager til forældres skolevalg, barrierer og fremmere for det frie skolevalg samt konsekvenser af det frie skolevalg.

    Læs hele rapporten: 

    Epinion rapport Frit Skolevalg (pdf)

    Rapportens konklusion:

    Frit skolevalg

    Formålet med lov om mere frit skolevalg fra 2005 var at udvide forældrenes ret til at vælge folkeskole til deres barn. Danske forældre har dermed ikke alene ret til frit at vælge mellem folkeskoler og frie grundskoler, men også til - inden for rammer fastsat af kommunalbestyrelsen - at vælge mellem forskellige folkeskoler inden for og uden for kommunen.

    Undersøgelsens overordnede konklusion er, at reglerne fungerer efter hensigten. Dette bekræftes af forældrenes principielle opbakning til reglerne og af deres brug af det frie skolevalg. 79 pct. af alle forældre mener, at det er en god ordning, mens kun 3 pct. mener, at det er en dårlig ordning. Opbakningen er på samme niveau som i 2011. Der er samtidig sket en stigning i andelen af forældre, som benytter muligheden for at vælge en anden skole end distriktsskolen. Der er både tale om en stigning i andelen af forældre, som vælger en fri grundskole og en stigning i andelen af forældre, som vælger en anden folkeskole end distriktsskolen.

    Resultaterne tyder ikke på, at danske forældre er blevet væsentlig mere rodløse i deres skolevalg over de senere år. Der er i hvert fald ikke sket en stigning i antallet af skoleskift mellem de forskellige skoletyper. Stigningen i andelen af elever i frie grundskoler skyldes derimod primært, at flere elever påbegynder børnehaveklassen på en fri grundskole. Hvert fjerde skoleskift skyldes utilfredshed med den tidligere skole.

    Barrierer

    Der er imidlertid også væsentlige barrierer for forældrenes muligheder for at vælge mellem forskellige skoler. Blandt forældre til den årgang af elever, som netop har foretaget skoleindskrivning, har ca. 12 pct. af forældrene ikke fået en plads til deres barn på den ønskede skole. Andelen af afslag fordeler sig ligeligt mellem folkeskoler og frie grundskoler. En del forældre oplever altså væsentlige begrænsninger i deres valgfrihed.

    Undersøgelsen tyder på, at der især er tre væsentlige barrierer for det frie skolevalg, nemlig geografi, kapacitet og manglende viden.

    Begrænsede valgmuligheder

    Cirka to-tredjedele af landets kommuner har nedlagt eller sammenlagt folkeskoler inden for de seneste fem år. Fra 2010/11 til 2015/16 er antallet af folkeskoler reduceret med 18 pct. Færre folkeskoler betyder, at forældrenes valgmuligheder begrænses. Dette er der flere årsager til. For det første har geografi en betydning, fordi den gennemsnitlige afstand til de nærmeste skoler bliver større. For det andet medvirker skolesammenlægninger alt andet lige til højere klassekvotienter, som medfører, at flere forældre får afslag på en plads på den ønskede skole, fordi der ikke er ledige pladser på årgangen. For det tredje begrænses valgfriheden formelt, fordi forældre ifølge loven har krav på at få deres barn optaget i en folkeskole efter eget valg, hvis der er plads, men ikke har krav på at få barnet optaget i en bestemt afdeling eller på en bestemt matrikel.

    Manglende kendskab til frit skolevalg

    ”Evaluering af mere frit skolevalg (2.0)” fra 2011 konkluderede, at ”Forældrene har generelt et godt kendskab til lov om mere frit skolevalg, og manglende kendskab udgør således ikke en væsentlig barriere for det frie skolevalg.” Denne konklusion finder Epinion ikke underbygget i 2017. Under en fjerdedel af forældrene har svaret rigtigt på tre ud af tre mulige spørgsmål om det frie skolevalg, og 12 pct. af forældrene har svaret forkert eller ”ved ikke” til alle spørgsmål. Samtidig viser undersøgelsen, at skolevalg i betydeligt omfang beror på begrænset og uformel information, herunder på venner og bekendtes anbefalinger.

    Flertallet af skolechefer i landets kommuner mener ikke, at reglerne om frit skolevalg giver forvaltningerne væsentlige udfordringer. De vurderer dog, at der i nogen grad er udfordringer forbundet med det frie skolevalg for skolerne. Skolernes udfordringer handler primært om tilpasning af kapacitet og klassedannelse, herunder klagesager, vejledning og dialog med forældre. Sammenlignet med 2011 er der også et stigende antal skolechefer, der mener, at kommunens muligheder for at modarbejde segregering er blevet forringet som følge af loven om mere frit valg. Der er dog statistisk set ikke tegn på, at lov om frit skolevalg har medført en mere skæv fordeling af tosprogede elever mellem landets skoler.

    ”De ambitiøse”, ”De lokalt orienterede” og ”De fællesskabsorienterede”

    Endelig bekræfter undersøgelsen, at valg af skole er en kompleks og flerleddet proces, hvor en række, ofte latente, faktorer udgør filteret for forældrenes valg og efterlader en mulig pulje af skoler, som forældrene træffer deres valg imellem.

    Analyserne har også vist, at forældre overordnet kan inddeles i tre segmenter med bestemte mønstre i, hvad de lægger vægt på, når de skal vælge skole til deres barn. Forældrene kan inddeles i ”de ambitiøse”, ”de lokalt orienterede” og ”de fællesskabsorienterede”. Selvom der er væsentlige forskelle i forældrenes præferencer mellem disse segmenter, er et overraskende resultat imidlertid, at disse præferencer ikke kan forklare forskellen i deres skolevalg. Forældre kan pege på de samme faktorer for deres skolevalg og så alligevel vælge helt forskellige skoler. Dette forklarer vi med, at skolevalget i højere grad afhænger af forældrenes tiltro til og tryghed ved de forskellige skoler, som de kan vælge imellem. Når forældre vælger forskellige skoler, skyldes det ofte ikke forskellige krav og ønsker til skolerne, men derimod at de har forskellige vurderinger af, hvilke skoler, der bedst kan opfylde disse krav og ønsker.

    Kilde: EPINION

    Arkiv