Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Ny undersøgelse: Gymnasiernes arbejde for at komme eksamenssnyd til livs

    5. oktober 2017
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Hvordan forsøger gymnasierne at komme eksamenssnyd til livs?

    Der er stor forskel på, hvad gymnasierne gør for at bekæmpe snyd. Det viser en ny undersøgelse blandt de gymnasiale uddannelsesinstitutioner, der er bestilt som led i Undervisningsministeriets generelle arbejde mod snyd. Variationen gælder både de tekniske løsninger, som institutionerne anvender til at opdage snyd, deres lokale eksamensregler, hvordan de oplyser eleverne om snyd og tilsynet med prøverne.

    I undersøgelsen har gymnasierne også svaret på, i hvor høj grad forskellige tiltag mod snyd kan bidrage til at undgå snyd. De tre tiltag, som flest institutioner vurderer i høj grad eller i meget høj grad vil kunne bekæmpe snyd, er øget anvendelse af eksamensformer uden hjælpemidler, øget anvendelse af eksamensformer, hvor alle hjælpemidler er tilladt, og hvor opgaverne er tilpasset hertil, samt centrale tekniske løsninger.

    I september i år besluttede Undervisningsministeren at fjerne den frie internetadgang som et fagligt hjælpemiddel ved eksamen i de gymnasiale uddannelser. Den nye undersøgelse er bestilt før udmeldingen om de nye eksamensregler, og ændringen har derfor ikke været en del af grundlaget for undersøgelsen.

    I forbindelse med gymnasiereformen blev partierne bag enige om, at snyd skal kunne resultere i den laveste karakter (-3), og at tekniske løsninger i højere grad skal anvendes som hjælpemiddel i skolernes kontrol med elevernes opgavebesvarelser.

    Undersøgelsen er udført af konsulenthuset Devoteam som en spørgeskemaundersøgelse blandt institutioner, der udbyder gymnasiale uddannelser. 221 ud af 224 institutioner deltog i undersøgelsen.

    Læs hele rapporten (pdf)

    Kilde: UVM

    Arkiv