Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Gratis kurser i forbindelse med projekt ultra:bit

    15. august 2018
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Nyt læringsprojekt målrettet alle landets 4. klasser, lavet af DR og Centre for Undervisningsmidler.

    DR og Centre for Undervisningsmidler i Danmark lancerer her i efteråret et stort projekt målrettet alle landets 4. klasser. Projektet hedder ultrabit. På de tilmeldte skoler får hver elev i 4. klasse udleveret en mikrocomputer, som de skal lære at programmere og arbejde med ind i fagene.

    På DRs kanaler vil der blive sat stor fokus på projektet samtidig med, at der allerede nu ligger en lang række nyudviklede materialer til fagene, hvor mikrocomputeren, der hedder BBC micro:bit, vil være indtænkt.

    Danmarks Private Skoler har modtaget følgende information fra projektet:

    Når de nye 4. klasser begynder på landets skoler, bli'r en stor del af dem en del af årgang ultra:bit. Det er CFU, der sammen med DR og støttet af Industriens Fond og store dele af undervisningsverden, samarbejder om det store lærings- og undervisningsprojekt. 
    På VIA CFU glæder vi os max til at være med til at give en hel årgang mulighed for at lære kodning, teknologi og digital dannelse, når de får deres personlige micro-computer i hånden, som de kan bruge til at udvikle digitale færdigheder gennem leg og undervisning.
    Vi skal flytte børnene fra at være storforbrugere af teknologi til at blive kreative skabere. Det bli'r stort!

    Hvis skolelederne ikke nåede at tilmelde skolerne til projektet før sommerferien, kan det nås endnu. Der ligger allerede en lang række gratis materialer til skolerne at arbejde med og hen over efteråret vil DR sætte stor fokus på projektet gennem en række tiltag på deres kanaler.

    Tilmelding til projektet sker på:

    https://www.dr.dk/skole/tilmelding-til-projekt-ultrabit-0

    Når skolelederne har tilmeldt jer ultra:bit-projektet, har I mulighed for at få besøg af CFU’s task force af konsulenter, der hjælper med at klæde jer på både teknisk og didaktisk til at bruge jeres micro:bit i undervisningen. Og det er gratis.

    Her slår skolerne sig sammen og samler ca. 30 lærere, plc-medarbejdere, it-vejledere, skoleledere mm. hvorefter taskforcen kommer ud til den arrangerende skole og afholder et forløb på 3 timer. Efterfølgende skulle I gerne være klar til at tage micro:bit i brug i undervisningen.

    Tilmelding til kursus sker her https://www.surveygizmo.com/s3/4396391/Tilmelding-ultra-bit-rejsende-task-force

    Se mere på https://www.dr.dk/om-dr/ultrabit

     

    Kontakt det lokale CFU for yderligere info.

    Arkiv