Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Mere praksisfaglighed i folkeskolen. Konsekvens for de frie grundskoler?

    11. december 2018
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Der blev i november indgået en politisk aftale: ”Fra folkeskole til faglært”. Aftalen indebærer et element om ”Mere praksisfaglighed i folkeskolen”. Her hedder det, at der skal være en obligatorisk prøve i det praktiske/musiske valgfag i 8. klasse.

    Mange stiller spørgsmål til aftalens konsekvens for de frie grundskoler. Det er helt forståeligt, at der opstår tvivl og overvejelser omkring de frie skolers frihed og de eventuelle praktiske udfordringer.

    Der er kommet få detailoplysninger om aftalen ud endnu. Aftalen er endnu ikke udmøntet i bekendtgørelser. Detaljerne og de præcise konsekvenser for de frie og private grundskoler kendes derfor ikke præcist. Det mest sandsynlige scenarie er dog, at frie grundskoler (der udbyder folkeskolens afgangseksamen) vil skulle udbyde prøve i et praktisk/musisk fag, da det af aftalen fremgår, at prøven vil være en forudsætning for, at eleverne har aflagt 9. klasses afgangseksamen. Det fremgår ligeledes af aftalen, at prøvekarakteren i ”det obligatoriske valgfag” fremover vil indgå i beregningsgrundlaget for, om eleven har bestået afgangseksamen.

    Det er foreningens formodning, at de frie grundskoler fortsat vil have frihed til at tilrettelægge og strukturere undervisningen - så længe den ”står mål med”. Foreningen finder det ikke sandsynligt, at den frie grundskole tvinges til at afholde undervisningen som valgfag og efter et bestemt timetal.

    Så snart vi har flere oplysninger offentliggøres de.

    Se Undervisningsministeriets nyhed om den indgåede aftale her

    Detaljerne og de præcise konsekvenser for de frie og private grundskoler kendes  ikke præcist.

    Arkiv