Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Elever gør en forskel: Design for Change

    18. januar 2019
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • DFC Skorpeskolen

    ”Design for Change” (DFC) er et verdensomspændende undervisningsprogram. Gennem en proces på fire simple trin skal elever udvikle idéer og udføre projekter, der gør en forskel. Skorpeskolen, en privatskole ved Helsingør, var den første skole i Danmark til at tage DFC til sig. For femte år i træk gennemfører skolen forløbet og deltager i den danske del af DFC-konkurrencen, som skolen har vundet de seneste år.

    De fire trin:

    Opdage-fasen: Eleverne skal tænke med hjertet og finde ud af, hvad de gerne vil ændre på. Hertil skal eleverne undersøge, om deres tænkte udfordring er et reelt problem og for hvem.

    Drømme-fasen: Eleverne skal brainstorme på kreative løsninger til udfordringen og visualisere succesen.

    Skabe-fasen: Eleverne skal skabe handlinger bag deres idéer og reflektere over processen.

    Dele-fasen: Eleverne skal som afslutning dele deres erfaringer med omverdenen, så de kan inspirere andre.

    Skoleprojektet Design for Change startede i Indien i 2009 og har siden spredt sig til mere end 60 lande. Med udgangspunkt i en fire-trins proces, hvor elever skal ”opdage”, ”drømme”, ”skabe” og ”dele”, vil DFC-programmet lære børn, at de kan gøre en forskel og ændre verden omkring dem.

       På Skorpeskolen i Hellebæk bruger de Design for Change som en metode til at arbejde med innovation og entreprenørskab i tråd med skolens profil og værdigrundlag, der kort formuleret lyder: At man skal have modet til at være innovativ med sin viden.

       Rune Schou, pædagogisk konsulent hos VIA CFU og ansvarlig for DFC Danmark, fremhæver, at undervisningsforløbet har en stor værdi ift. at ruste elever til fremtiden; empati og troen på at man selv kan skabe forandring, er efterspurgte egenskaber i det 21. århundrede. Samtidig påviser forskning, at forløbet bl.a. styrker eleverne inden for kommunikation, samarbejde, kreativitet og videnskonstruktion[1].

    Mod, innovation og viden

    Udover at integrere de innovative og entreprenørskabende elementer fra DFC-tilgangen i den daglige undervisning, har skolen også hvert år et 3-ugers DFC-forløb med en projektorienteret tilgang til processen. Under forløbet bliver det almindelige skema opløst, og alle årgange fokuserer, sammen med deres lærere, på de fire trin. Efter de tre uger afholder skolen en messe, hvor alle elever har en stand, hvor de fortæller om deres projekt og deres refleksioner over forløbet.

    Skolen har netop afholdt dette års første uge i forløbet, hvor eleverne har været igennem ”opdage”- og ”drømme-fasen”. Som noget nyt i år har skolen valgt at opdele forløbet i to perioder, så eleverne først gennemfører de to sidste faser efter vinterferien – det får de to uger til. Det skal give rum til, at eleverne mellem de to perioder kan nå at reflektere over deres projekt og skabe kontakt til virksomheder/organisationer vedrørende viden og eventuelle sponsorater, som er en vigtig del af socialinnovation.

    Elevernes projekter bliver igen i år tilmeldt den nationale DFC-konkurrence, hvor vinderen går videre til den internationale ”Design for Change Festival”, som bliver afholdt forskellige steder verden over. Senest blev festivalen afholdt i Taiwan i december, hvor det var tre elever fra Skorpeskolens 7. klasse, der repræsenterede Danmark. Her fortalte de om deres projekt ”Børn hjælper børn”, som skulle være med til at ændre på, at nogle børn har mange ting, mens andre ikke har. 

    Børn hjælper børn

    De tre elever blev inspirerede til deres projekt, da de så dokumentarserien ”Barndom på bistand”. Det fik pigerne til at ”drømme” om at starte en organisation, hvor børn hjælper børn. Et af tiltagene skulle være, at børn kunne sende legetøj og andre ting ind til organisationen. Disse gaver skulle organisationen derefter sende videre til børn med behov. Børnene, der modtog gaverne, skulle kaldes for ”supervogtere”. De ville have gaven, til den ikke var til gavn for dem selv mere, hvorefter de skulle sende den tilbage til ”Børn hjælper børn”. På den måde kunne et nyt barn få glæde af gaven, og den samme gave ville blive genbrugt igen og igen til glæde for flere børn.

    Fra idé til handling

    For at være sikre på, at det var en reel udfordring, kontaktede de tre elever Mødrehjælpen, som bekræftede, at det er et problem, at en del danskere ikke har råd til dagligdagsting og legetøj. De kontaktede også steder med kendskab til mange udsatte børn. Derudover lavede de aftaler med forskellige institutioner om at blive indsamlingssteder, bl.a. biblioteker og kulturhuse. Pigerne udformede også medaljer og diplomer til de donerende børn; ”superheltene”. På den måde kunne ”superheltene” vise, at de havde hjulpet og inspirere andre til at gøre det samme.

       For at skabe opmærksomhed om projektet kontaktede pigerne journalist og foredragsholder Signe Wenneberg - en af de førende stemmer inden for bæredygtighed og genbrug. Hun delte pigernes projekt med sine 30.000 følgere på Facebook og Instagram. De tre elever kontaktede også virksomheder i søgen efter sponsorater og havde held med at få hjælp fra flere større virksomheder.

       Men de tre elever stødte også på udfordringer undervejs. F.eks. havde de svært ved at finde økonomi til og virksomheder, der kunne transportere gaverne ud til børn med behov rundt om i landet. De måtte derfor gå andre veje og valgte i stedet at give gaverne til krisecentre. At støde på udfordringer er en forventelig del i designprocesser. På scenen i Taiwan forholdte eleverne sig til problematikken: »We have learned, that even though you will face problems during the process, you need to believe, that you can find a solution« og »Things there might seem easy mostly takes a long time«, en udtalelse, der fik publikum til at reagere med anerkendende smålatter og klapsalver.

    Fagligheden i Design for Change

    Tilbage på Skorpeskolen sidder skoleleder Jesper Storm Nørskov. Han er ikke nervøs for, at eleverne ikke når de faglige mål gennem det projektorienterede arbejde, tværtimod.

    »Vejen hen til f.eks. at lave en velgørenhedskoncert, som jeg har haft nogle elever til at gøre i et tidligere projektforløb, den vej er jo fyldt med matematiske beregninger: Hvordan kan vi få det her til at løbe rundt? Hvor meget skal vi have solgt i boden? Og fra dansk var der hele formidlingsdelen”

    For Jesper Storm Nørskov handler det om, at bl.a. læreren – også under et projektorienteret forløb – skal være dygtig til at se, hvor pågældende kan få sine fag ind i forløbet og hjælpe eleverne med at se sammenhængen mellem fag og det praktiske arbejde:

    »I stedet for at tænke faglighed først og have en fhv. lineær proces derhen – du skal lære det her – som man ofte har i skolen, så skal der med DFC tages udgangspunkt i eleverne og deres idéer, og hvordan jeg som lærer kan tænke min faglighed ind i det«.

    Privatskolerne kan gå all-in

    Præcis hvor mange skoler i Danmark, der kører DFC-undervisningsforløb, er der ikke tal på, men den ansvarlige for DFC Danmark, Rune Schou, vurderer, at det er under 100. Og han pointerer, at en stor del af dem er frie- og private grundskoler. »Privatskolerne har mere frihed til at planlægge undervisningen og gå all-in på projektet,« siger Rune Schou.

       På Skorpeskolen vil man ikke være foruden DFC-forløbet, her fortæller skoleleder Jesper Storm Nørskov:

    »Udover at tankerne fra de fire trin kan bruges i den almindelige undervisning, så får vi med DFC-forløbet en fokuseret periode, hvor entreprenørtankerne får lov til at fylde ekstra meget. Det tilbagevendende forløb gør medborgerskab til en del af elevernes bevidsthed og hjælper eleverne med at blive aktive, reflekterende og ikke mindst ansvarsfulde borgere i verden«.

     

    [1] Kilde: Magasinet Skolebørn nr. 3, aug. 2018.

    Arkiv