Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Forslag til Finanslov 2020 varsler reduktion i tilskuddet

    2. oktober 2019
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Regeringen fremsætter om få timer sit forslag til Finanslov 2020. Vi afventer lige nu det konkrete forslag, men ved allerede, som offentliggjort i nogle medier, at den socialdemokratiske regering vil foreslå en reduktion af vores koblingsprocent fra de i dag 76% til 71% med fuld virkning fra 2021.

    Det er selvsagt et uacceptabelt forslag. Vi er uforstående overfor hvor Socialdemokratiet, der bl.a. gik på valg på at stoppe besparelser på uddannelsesområdet, vedblivende fremsætter forslag om besparelser for børn og unge, der går i frie grundskoler. Regeringens støttepartier har heldigvis tidligere meddelt, at de ønsker en fastholdelse af vores nuværende tilskudsniveau.

    I foreningen vil vi nu i de kommende uger aktivt gøre vores holdninger klare overfor de politiske partier på Christiansborg.

    Når regeringens konkrete forslag for Finanslov 2020 foreligger, vil vi redegøre nærmere om detaljerne.

    Arkiv