Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Bliv Ny Nordisk Skole

    14. august 2013
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Vær allerede nu på udkig efter jeres Ny Nordisk Skole-netværk

    Ønsker I med jeres skole at deltage i det tværgående forandringsarbejde Ny Nordisk Skole, skal I inden ansøgningsfristen den 11. oktober 2013 have fundet jeres Ny Nordisk Skole-netværk.

    Sekretariatet for Ny Nordisk Skole opfordrer til, at interesserede institutioner allerede nu begynder at finde netværkspartnere.

    Et Ny Nordisk Skole-netværk skal bestå af minimum tre institutioner, hvoraf to skal være af forskellig institutionstype. Det kan for eksempel være to folkeskoler og en erhvervsskole, en børnehave og to folkeskoler, en SFO og en folkeskole og et gymnasium.

    Erfaringerne fra første ansøgningsrunde, der fandt sted i efteråret 2012, peger på, at jo tidligere institutionerne danner netværk, jo bedre er de rustede til at søge om deltagelse i Ny Nordisk Skole og virkeliggøre deres lokale forandringstiltag efterfølgende.

    Derfor er der ved denne ansøgningsrunde krav om, at institutioner skal ansøge om at blive Ny Nordisk Skole-institution som del af et netværk – eller som del af et eksisterende Ny Nordisk Skole-netværk. 

    Om ansøgningen

    Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af de forandringsprojekter, som institutionerne i netværket hver især vil arbejde med samt en beskrivelse af den fælles netværksramme. Hvert netværk udpeger en kontaktperson, der skal være tovholder på ansøgningen. 
    Der vil blive åbnet for ansøgninger via et elektronisk ansøgningsskema i starten af september via nynordiskskole.dk