Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Ny fælles prøve for naturfagene i 9. klasse

    27. maj 2015
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Folketinget har vedtaget et lovforslag om, at eleverne i 9. klasse fremover skal til en fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

    S, RV, V, DF, SF, EL og K har vedtaget et lovforslag, der indfører en ny bunden praktisk-mundtlig fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse som erstatning for den nuværende prøve i faget fysik/kemi. De øvrige bundne prøver vil fortsat være mundtlig dansk, skriftlig dansk, skriftlig matematik og mundtlig engelsk.

    For at tilgodese den fagspecifikke viden og særlige færdigheder i hvert af de tre fag etableres en ny skriftlig prøve i faget fysik/kemi. Prøven bliver til udtræk i samme pulje som skriftlig biologi, skriftlig geografi, mundtlig matematik og idræt (den naturfaglige fagblok).