Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

OK15-nyt: Reststigning

    19. marts 2015
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Ved CFU forliget, der blev indgået i februar måned, blev der aftalt de næste tre overenskomstårs generelle lønstigninger. Det kan du læse nærmere om her: Nyt CFU-forlig - hvad skal de frie grundskoler være opmærksomme på?

    Som en del af forliget er der en såkaldt ”reststigning”, som er midler, der ikke er fordelt mellem parterne i CFU forliget, men som skønnes udmøntet lokalt på de enkelte arbejdspladser i overenskomstperioden. I CFU forliget er det anslået, at denne reststigning udgør en værdi på 2,1%

    Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er tale om en nyt ”Råderumspapir” eller angivelse af en lokal minimumsudmøntning af ny løn.

    Det er ikke hensigten eller planen, at den enkelte skole skal udmønte yderligere 2,1% i lokalt aftalte løndele. 

    Reststigningen på 2,1% er udtryk for et skøn over den generelle lønudvikling, der vil foregå i Staten og dens institutioner, herunder frie grundskoler, på grund af strukturelle ændringer. Reststigningen indeholder således også værdien af de forventede øgede lønudgifter som følge af nyansættelser, ansattes anciennitetstigninger mm.

    Reststigningen skal altså ikke opfattes som et konkret skøn over udviklingen i lokalt aftale løndele alene.

    Ny løn er en væsentlig del af lærernes løndele. Det er parterne enige om og understøtter. Der bør således på alle skoler være en lokal dialog om udmøntning af lokalt aftalte løndele, f.eks. i form af kvalifikations- eller funktionstillæg. Men den indgåede CFU-aftale, herunder reststigningen, er ikke et konkret mål eller pejlemærke for, hvordan den lokale løndannelse skal udmøntes lokalt i overenskomstperioden og er således ingen forpligtelse for skolen.







    Det er ikke hensigten eller planen, at den enkelte skole skal udmønte yderligere 2,1% i lokalt aftalte løndele.