Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Ny pulje skal styrke skole/hjem-samarbejdet

    15. november 2016
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Otte millioner kroner i ny pulje skal være med til at gøre forældresamarbejdet  bedre til gavn for elevers læring og trivsel.

    Forældre er en vigtig faktor for børns læring, faglige progression og trivsel i skolen. Det er derfor vigtigt, at der er et godt samarbejdet mellem skole og hjem. En ny pulje på otte millioner kroner skal være med til at styrke skole/hjem-samarbejdet og rette både skoler og forældres opmærksomhed mod vigtigheden i godt forældresamarbejde.

    Fra i dag og frem til den 7. december 2016 kan folkeskoler via deres kommuner, faglige organisationer inden for folkeskoleområdet, frie grundskoler, efterskoler og deres foreninger og forskningsorganisationer søge om midler fra puljen til projekter, hvor et af følgende elementer indgår:

    • Inddragelse og involvering af forældre i børns læring og faglige progression samt trivsel

    • Forældresamarbejde med afsæt i børnefællesskabet, herunder skolens og klassens fællesskab

    • Forskellige måder at arbejde differentieret med forældresamarbejde både i forhold til skolefremmede forældre og den brede forældregruppe, så alle forældre inddrages som en ressource for deres børns læring og trivsel, skolens virke og bliver en del af skolens fællesskab.

    Fakta
    Ansøgningsfristen er den 7. december 2016 kl. 12. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling giver svar på ansøgninger i december 2016.