Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Ny aftale om erhvervsuddannelser og praksisfaglighed i folkeskolen

    23. november 2018
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Obligatorisk prøve i det praktiske/musiske valgfag, og 10. klasse skal erhvervsrettes

    Der blev i går indgået politisk aftale under navnet ”Fra folkeskole til faglært”, der bl.a. indebærer et element om ”Mere praksisfaglighed i folkeskolen”. Her hedder det, at der skal være en obligatorisk prøve i det praktiske/musiske valgfag, som eleverne har i 7. og 8. klasse. Partierne bag aftalen vurderer, at en prøve giver faget en større vægt og skaber en bedre balance mellem boglige og praktiske fag på prøveområdet. Den aftalte prøve i 8. klasse i elevens praktiske/musiske valgfag gøres således obligatorisk: Den skal overføres til folkeskolens afgangseksamen og indgår i beregningen af, om eleven har bestået folkeskolens afgangseksamen.

    Vi kender endnu ikke detaljerne og de præcise konsekvenser for de frie og private grundskoler. Men vi forventer, at vi vil blive omfattet af bestemmelserne i samme omfang som folkeskolen, for så vidt angår de skoler, der tilbyder folkeskolens afgangseksamen.

    Aftalen indeholder også en bestemmelse om, at kommunale 10. klasser fremover kan flyttes til erhvervsuddannelserne. Dette vedrører som udgangspunkt ikke 10. klasse ved de private skoler. Der nedsættes dog en ekspertgruppe, som skal belyse mulighederne for, at fokusere dele af 10. klasses tilbuddet mod de erhvervsfaglige uddannelser. Denne ekspertgruppe skal også kigge på 10. klasse ved de frie og private grundskoler samt efterskolerne. Ekspertgruppens arbejde skal færdiggøres i løbet af 2019.

     Så snart vi har flere oplysninger offentliggøres de.

     

    Læs også artikel fra 10. december 2018.