Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Udbud af fem lokale studieretninger er godkendt

    29. november 2018
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Fem uddannelsesinstitutioner får mulighed for at udbyde lokale studieretninger for skoleårene 2019-2022.

    På fem uddannelsesinstitutioner får man fra næste skoleår mulighed for at udbyde en lokal studieretning. Bagsværd Kostskole og Gymnasium er en af dem. Fra sommer 2019 kan elever vælge retningen: Kommunikation/it (A), programmering (B) eller design (B)

    De godkendte lokale studieretninger er alle vurderet begrundet i særlige faglige miljøer, der er skabt af dels undervisere med særlige faglige kompetencer, dels lokale samarbejdsaftaler med eksterne parter inden for det konkrete fagområde. 

    Vil inspirere andre

    Tidligere i år var Danmarks Private Skoler på besøg på Bagsværd Kostskole og Gymnasium sammen med folketingspolitiker og undervisningsordfører Jacob Mark (SF). Skolen er et godt eksempel på, hvordan private skoler afprøver og udvikler nye tiltag og ideer til inspiration for andre. Bagsværd Kostskole og Gymnasium er grundlagt i 1908 og har elever fra 0. klasse i grundskolen til 3.g i gymnasiet samt en kostafdeling for elever fra 7. klasse. 

    Fokus på fremtidens kompetencer

    På skolen er der et stærkt fokus på fremtidens kompetencer. I forvejen tilbyder skolen linjen ”GLOBAL”, der gør eleverne i stand til at kommunikere på tværs af grænser og kulturer. Skolen tilbyder også linjen ”BIOTEK” , hvor eleverne får flere timer i science-fag og træner kompetencer, der forbereder dem på at arbejde med forskning og udvikling. Der samarbejdes med konkrete virksomheder og universiteter. Netop skolens bioteklinje har været inspiration for nogle af de offentlige gymnasiers oprettelse af samme.

    Og nu fra sommeren 2019 kommer linjen ”DIGITAL”, hvor der undervises i analyse, design, udvikling og programmering af digitale produkter. Linjen integrerer fag fra htx med fag fra stx. Netop en øget mulighed for at kunne tone det almene gymnasiums med fag fra andre gymnasiale uddannelser er noget af det, der står allerøverst på ønskelisten for ikke bare Bagsværd Kostskole og Gymnasium, men for alle de private gymnasier.

     

    Se hele artiklen om politikerbesøget på Bagsværd Kostskole og Gymnasium