Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

I fokus: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

    21. januar 2019
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • De frie grundskoler lever i højere grad op til kravene for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Alligevel vil der i 2019 blive ført tematisk tilsyn med de frie grundskolers varetagelse af dette obligatoriske emne.

    Selv om sektoren på baggrund af en nye rapport får et pænere skudsmål end den offentlige skole, er der plads til forbedring. Foreningen opfordrer de enkelte private skoler til at sætte det obligatoriske emne på dagsordenen:

     Hvordan står vores skole mål med kravene til Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab?
    Undervisningen skal stå mål med

    Als Research har på vegne af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) i efteråret 2018 gennemført en evaluering af det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) i folkeskolen og på frie grundskoler. SSF er et obligatorisk emne i folkeskolen fra børnehaveklassen til 9. klasse. På de frie grundskoler skal undervisningen i SSF stå mål med den undervisning, der almindeligvis kræves i folkeskolen.

    Her følger evalueringens væsentligste konklusioner til orientering og inspiration:

    Rapportens hovedkonklusioner

    Rapporten har både evalueret på folkeskolernes og de frie grundskoler opfyldelse af kravene til emnet. De frie grundskoler lever, ifølge rapporten, i højere grad op til kravene for SSF-undervisningen og prioriterer emnet højere end folkeskolerne.

    Vigtigt emne, men der sættes mest fokus på sundhed og trivsel

    Rapporten konkluderer, at langt de fleste elever deltager i SSF-undervisningen på deres skole (uanset skoleform), og langt de fleste forældre tillægger det stor betydning, at deres børn modtager undervisning i såvel Sundhed og trivsel som Køn, krop og seksualitet. Rapporten fortæller også, at landets grundskoler generelt har et større fokus på kompetenceområdet Sundhed og trivsel end på Køn, krop og seksualitet.

    Lærere dårligt klædt på

    Evalueringen fortæller, at kun et mindretal af de lærere, der underviser i emnet, har gennemført det frivillige kursus i SSF på læreruddannelsen. Den fortæller også, at en betydelig andel af lærerne ikke føler sig  fagligt klædt på til at varetage undervisningen.  De har, ifølge evalueringen, kun et beskedent kendskab til Fælles Mål, læseplan og vejledning for emnet. Dette vurderes at være en medvirkende årsag til det forhold, at undervisningen på tværs af skoler og kommuner vægtes forskelligt og savner systematik.

    Behov for mere ledelsesmæssigt fokus

    På mange skoler mangler der ledelsesmæssigt fokus på og prioritering af emnet samt klar ansvarsfordeling, herunder udpegning af tovholdere for SSF. Både skolernes ledelser og lærere fremhæver særligt det forhold, at der ikke er afsat et selvstændigt timetal til SSF, som en barriere i relation til undervisningen i emnet. Omvendt fremhæver de, at det er en styrke, at der er stor fleksibilitet og frihed i forhold til, hvordan man lokalt kan vælge at tilrettelægge og gennemføre undervisningen – herunder fx i tværfaglige forløb, integreret i de obligatoriske fag, som temauger osv.

    I relation til folkeskolerne, er der, ifølge rapporten, få kommuner, som har fokus på SSF i deres forvaltning. Det gælder fx i forhold til prioritering af ressourcer, tilbud til folkeskolerne og/eller kvalitetssikringstiltag.  

    Rapportens begrænsning

    Rapporten konkluderer, at der fortsat generelt mangler dokumentation på området, der kan give et samlet overblik over skolernes praksis i forhold til det obligatoriske emne SSF. Evalueringen har alene kunnet afdække forholdene på de skoler, som har valgt at deltage i evalueringen. Derfor er det usikkert, om der findes skoler i Danmark, som slet ikke eller kun i meget ringe grad lever op til de obligatoriske kompetencemål for SSF. 

    Her følger evalueringens tematiserede konklusioner til yderligere orientering og inspiration:

    Konklusioner i forhold til målopfyldelse

    De fleste elever – på tværs af skoletype og på alle tre trinforløb i SSF – har modtaget undervisning i hovedparten af de emner, der indgår i kompetenceområdet Sundhed og trivsel. Respondenternes besvarelser indikerer, at emner som digital adfærd, mobning og respekt for personlige grænser er relativt velbelyste i undervisningen.   

    Der er dog samtidig mange skoler – herunder særligt folkeskoler – hvor graden af elevernes viden og/eller kompetencer indikerer, at skolen ikke leverer en tilstrækkelig undervisning på området i forhold til at leve op til de obligatoriske kompetencemål. Særligt oplever mange elever at mangle viden om rettigheder samt viden om, hvordan de selv kan bidrage til at fremme sundhed og trivsel. 

    Det vurderes derfor overordnet, at mange skoler kun delvist lever op til de bindende kompetencemål for Sundhed og trivsel, hvor det fremgår, at eleverne skal kunne ”forklare, hvad der fremmer sundhed og trivsel i eget liv” (efter 3. klassetrin), skal kunne ”fremme sundhed og trivsel på skolen” (efter 6. klassetrin) og skal kunne ”fremme egen og andres sundhed og trivsel med udgangspunkt i demokrati og rettigheder” (efter 9. klassetrin).

    På mange skoler – herunder særligt folkeskoler – leveres der en undervisning, der kun delvist formår at indfri de bindende kompetencemål for kompetenceområdet Køn, krop og seksualitet, som omfatter at eleverne skal kunne ”samtale om mangfoldighed i forhold til krop og køn med udgangspunkt i eget liv” (efter 3. klassetrin), ”analysere mangfoldighed i krop, køn og seksualitet” (efter 6. klassetrin), samt ”vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv” (efter 9. klassetrin).

    Elevernes viden og/eller kompetencer på dette område indikerer, at undervisningen særligt på folkeskoler er utilstrækkelig, når det gælder emner som fx reproduktion; sex, seksualitet og seksuel sundhed; samt normer og mangfoldighed i relation til køn, krop og seksualitet.

    Konklusioner i forhold til rammer, organisering og prioritering af SSF

    Få kommuner vælger at prioritere SSF gennem udarbejdelse af særlige strategier/ handleplaner i relation til emnet (16 %), eller gennem øremærkning af særlige midler til kommunens skoler ift. varetagelsen af SSF (9 %). 

    Mange kommuner har ikke gennemført nogen former for foranstaltninger for at sikre, at kommunens skoler lever op til Fælles Mål for SSF-undervisningen (42 %) eller ved ikke, om kommunen har gennemført foranstaltninger af denne type (14 %).

    Ledelsesmæssigt underprioriteret?

    SSF er ledelsesmæssigt underprioriteret på mange grundskoler. På de fleste skoler er der ikke truffet en klar beslutning om, hvordan SSF skal integreres i undervisningen, ligesom der ikke er udpeget en tovholder eller ansvarlig for SSF. 

    På en række punkter relateret til organisering og prioritering af SSF-undervisningen klarer de frie grundskoler sig signifikant bedre end folkeskoler. Det drejer sig bl.a. om:  

    – at træffe beslutning om, hvordan SSF integreres i undervisningen.

    – at udpege en tovholder for emnet.

    – at foretage en klar fordeling af ansvarsområder for emnet.

    – at indskrive SSF i en eller flere af skolens årsplaner.

    – samt til fra ledelsens side at prioritere emnet.

    De mindre skoler klarer sig bedre

    Det skal samtidig bemærkes, at mindre skoler (færre end 400 elever) klarer sig signifikant bedre end større skoler (flere end 400 elever), når det gælder ledelsesmæssig prioritering, udpegning af tovholdere, klar fordeling af ansvarsområder og beslutning om, hvordan SSF integreres i undervisningen.  

    Specifikke barrierer og udfordringer

    Både ledere og undervisere fremhæver en række specifikke barrierer og udfordringer forbundet med varetagelsen af SSF. Det gælder især:

    – at der ikke er afsat timer til undervisning i emnet.

    – at der ikke er udpeget en tovholder for SSF på deres skole.  

    – at der mangler en klar ansvarsfordeling ift. SSF på deres skole.

    – manglende uddannelse/efteruddannelse i emnet (gælder særligt for underviserne).

    – 42 % af skolelederne og halvt så mange undervisere (21 %) oplever ingen barrierer eller udfordringer i forbindelse med varetagelsen af SSF.

    Konklusioner i forhold til undervisningspraksis og lærerkompetencer

    På de fleste skoler er der et større fokus på kompetenceområdet Sundhed og trivsel sammenlignet med Køn, krop og seksualitet. Særligt ledere på folkeskoler svarer i højere grad, at de har særligt fokus på idrætsinitiativer, sund kost, alkohol, rygning og rusmidler, end på temaer relateret til Køn, krop og seksualitet. 

    Køn, krop og seksualitet inddrages ad hoc

    Emner relateret til Køn, krop og seksualitet inddrages oftere mere ad hoc i undervisningen eller belyses særskilt i en temauge. Samtidig angiver et stort flertal af lærerne (82 %), at de integrerer perspektiver på krop, køn og seksualitet i deres generelle pædagogiske arbejde med børnenes trivsel.

    Hvor godt er lærerne klædt på?

    Kun et mindretal af de lærere, der underviser i SSF, har gennemført det frivillige kursus i SSF på læreruddannelsen (13 %). En betydelig andel af de lærere, der underviser i SSF, og særligt lærerne på folkeskoler, føler sig ikke fagligt klædt på til at varetage undervisningen.  Lærernes kendskab til og praktiske anvendelse af Undervisningsministeriets læseplan for SSF er beskeden. Blot en fjerdedel (26 %) af de lærere, der underviser i SSF har læst læseplanen, 23 % har læst vejledningen og over halvdelen (53 %) har hverken læst læseplanen eller vejledningen.

    Konklusioner i forhold til forældreperspektiver og elevdeltagelse

    Langt de fleste forældre synes, at det er vigtigt, at skolen underviser børnene i begge SSFs kompetenceområder. Kun et lille mindretal (2-3 %) finder det enten ”mindre vigtigt” eller ”slet ikke vigtigt”.  Langt de fleste elever deltager i SSF-undervisningen. Et mindretal på 5-6 % af eleverne (i hhv. 9. og 7. klasse) svarer dog, at der er dele af undervisningen i SSF, som de ikke deltager i.  Samtidig angiver 7 % af forældrene, at de ikke ønsker, at deres børn deltager i seksualundervisningen. 5 % har direkte bedt om at få fritaget deres barn/børn fra seksualundervisningen, og 3 ud af 4 respondenter angiver, at barnet blev fritaget. 

    Et betydeligt mindretal af forældrene (32 %) angiver, at deres barn/børn ikke har deltaget i seksualundervisning, fordi skolen ikke underviser i det.

    Findes der skoler, der ikke lever op til kravene?

    Som tidligere nævnt konkluderer rapporten, at der fortsat generelt mangler dokumentation på området, der kan give et samlet overblik over skolernes praksis i forhold til det obligatoriske emne SSF. Evalueringen har alene kunnet afdække forholdene på de skoler, som har valgt at deltage i evalueringen. Derfor er det usikkert, om der findes skoler i Danmark, som slet ikke eller kun i meget ringe grad lever op til de obligatoriske kompetencemål for SSF.

    For de frie grundskolers vedkommende vil Undervisningsministeriet se nærmere på varetagelsen af det obligatoriske emne ved et tematisk tilsyn med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

    Simone Dalsgaard

    Simone Dalsgaard

    Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

    33307927
    60771719

     Thomas Sørensen

    Thomas Sørensen

    Konsulent

    33307932