Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Hvad kan vi lære af et besøg i Finland?

    29. april 2015
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Skoleledere fra Danmarks Privatskoleforenings medlemsskoler er netop kommet hjem fra en studietur til Finland. Turen varede fire dage, og der var bl.a. indlagt besøg på kombinerede grund- og gymnasieskoler samt foredrag om uddannelsessystemet og om læreruddannelsen i Finland. Desuden blev der lejlighed til en sporvognstur gennem Helsingfors.

    Her fortæller Jakob Holm fra Ryomgaard Realskole om oplevelserne og indtrykkene af det finske skolesystem (Beretningen som pdf-fil med billeder fra turen kan hentes her på siden):

    I Finland er det politisk selvmord, hvis en politiker kritiserer lærerne og folkeskolen

    Når man spørger finske skoleledere, hvorfor Finland scorer så højt i PISA-undersøgelserne, er det første svar, at det overrasker også dem en hel del, men ved nærmere samtale fremkommer nogle forskellige forklaringer.

    I Finland skete overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund noget senere end i Danmark. Behovet for undervisning har været stort og dermed også respekten for læreren. I landbrugssamfundet fyldte læreren meget i det lokale liv, - læreren var en af de få uddannede i landsbyen. Respekten for læreren hænger ved endnu

    Respekten for læreren medfører ro i klassen. Der stilles ikke spørgsmål ved lærerens faglighed, og forældrene blander sig ikke i skolens undervisning. De afleverer børnene ved lågen og kommer ikke op i klassen.

    Uddannelsen af lærerne

    Et anden forklaring  er læreruddannelsen, som er en universitetsuddannelse, hvor kun 7,7 % af ansøgerne optages – de 7,7 % med de bedste faglige resultater.

    Alle lærerne har en masteruddannelse og er fagligt meget dygtige. Lønnen er dog ikke helt på højde med en dansk lærerløn. Man kan enten blive uddannet til classroom teacher, faglærer eller speciallærer. Og i en del skoler bruger man også undervisningsassistenter i de mindre klasser, blandt andet til inklusionsopgaven. Vi mødte desværre ingen.

    Test

    I Finland bruger man i udpræget grad test. Eleverne er vant til at gå til test og prøver. Der er test ca. 4 – 5 gange om året. Vi ved, at når man bliver god til at lave test, er der en stor risiko for, at man efterfølgende glemmer det, man har været prøvet i. Professor Jari Salminen fra læreruddannelsen på universitetet er også noget forbeholden overfor testsystemet. Hans vigtigste indvending er, at testsystemet kun måler mellemlaget, og dermed giver eksempelvis PISA ikke et retvisende billede af elevernes standpunkter, idet toppen ikke er vægtet og bunden trækker uforholdsvis langt ned. Desuden er der en tendens til, at man tilrettelægger undervisningen efter testene.

    Skolemad

    På skolebesøgene oplevede DP´s rejsegruppe, at skolemad er gratis for alle, så alle eleverne får et måltid varm mad hver dag på skolen. Madprogrammet opstod under 2. verdenskrig, da der var stor sult. Man er med ordningen sikker på, at alle får tilbudt et ordentligt, sundt måltid mad hver dag. Det skal dog siges, at  der også  sælges Cola og andre former for sukkervand i kantinerne.

    Andre forhold

    Der er mange andre forhold, der har indflydelse på undervisningen i Finland. Generelt oplevede vi en meget større motivation hos elever og lærere – uddannelse er vigtigt. Det giver sig udtryk i en mere rolig atmosfære på skolerne, selvom der er mange elever i klasserne, og lokalerne er små. Vi så kun en enkelt klasse, hvor man sad i hestesko, ellers var det enkeltmandsborde eller lange rækker. Der kunne fint være 36 elever i en 9. klasse.

    Skolebygningerne var fine og velholdte med gode undervisningsforhold. Det skal bemærkes, at det var frie/private skoler, vi besøgte. Frihed i Finland betyder, at man får 100 % dækning fra staten. Man har ikke som i Danmark mulighed for selv at have indflydelse på undervisningen – man skal følge de officielle læseplaner nøjagtigt. Så friheden er af mere praktisk og økonomisk art.

    IT

    Brug af ICT så vi stort set ikke. Der er computere i klassen, men eleverne skriver stadig alt ned på papir. Vi så brug af mini IPads i 4. klasse, hvor de var ved at lave en e-bog. Det var på Finlands mest progressive skole.

    Læreren kunne selv bestemme, om de ville have eleverne til at bruge IT i undervisningen, og indtil videre lader det til, at lærerne ikke vurderer, at brug af IT i undervisningen giver nogen mening. Vi så næsten ingen elever tage notater på bærbare eller tablets.

    Hvad kan vi lære af et besøg i Finland?

    Overordnet er der en del ting man kan fundere over:  Hvornår skal man egentlig måle effekten af uddannelsessystemet?  Er det niveauet i 8.-9. klasse, eller når eleverne forlader gymnasiet?

    Hvad er det vi måler?  Er det korrekt, at den dårligste del af eleverne trækker uforholdsmæssigt meget ned i undersøgelserne? Er det korrekt, at nogle lande forsøger at holde de svage ude af undersøgelserne og dermed får misvisende gode test resultater?

    Bliver test styrende for undervisningen?

    Hvad gør vi for de dygtigste? Trækker de resultatet lige så meget op, som de svage trækker det ned?

    Hvor er den selvstændigt arbejdende, selvtænkende elev?

    Har forældrenes forhold til de danske lærere en påvirkning på undervisningen i negativ retning?

    Hvad er det vi vil med vores skole og vort samfund?

    Der kan stilles mange spørgsmål, men et er sikkert – rejsedeltagerne på DP´s tur til Finland fik mange ting med hjem, som man i tiden fremover vil gå og tænke over. Og begge mål med en udenlandstur er blevet opfyldt – både inspiration til hverdagen som leder på en privatskole og muligheden for at netværke med andre ledere i Danmarks Privatskoleforening.

    Alt i alt en meget givende tur.

    Jakob Holm fra Ryomgaard Realskole







    Hent beretningen om studieturen til Finland her: