Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Indfrier folkeskolerne intentionen med folkeskolereformen?

    24. marts 2015
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Et nyt, stort evaluerings- og følgeforsknings program skal være med til at vise, om folkeskolereformens intentioner bliver til virkelighed. Der er afsat 75 millioner kr. til evalueringen. Hele programmet skal ende ud i en redegørelse til Folketinget i begyndelsen af 2020.

    Løbende resultater

    Allerede i 2015 vil udkomme en række undersøgelser, der skal give inspiration til og viden om, hvordan den nye folkeskole ser ud i praksis. I løbet af 2016 og 2017 udkommer derudover en række større forskningsrapporter, der sætter fokus på den nye folkeskoles betydning for elevernes læring og trivsel. Dertil kommer årligt tilbagevendende kortlægninger inden for en række centrale områder som fx udviklingen i elevernes syn på den nye folkeskole, undervisningen og skoleledelse.

    8 fokusområder

    Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen har otte fokusområder, hvor der indgår en række dataindsamlinger og vidensudvikling. De otte temaer er:

    1. Elevernes syn på den nye folkeskole
    2. Undervisning
    3. Den nye folkeskole
    4. Kompetenceudvikling
    5. Skoleledelse
    6. Styring og kommunale initiativer
    7. Trivsel
    8. Specialtilbud i den nye folkeskole

    Vi vil med interesse følge resultaterne

    Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det betyder, at en fri grundskole ikke er forpligtet til at indføre reformens elementer. En fri grundskole skal dog levere en undervisning, der står mål med den, der gives i folkeskolen.  De frie grundskoler vil ikke være en del af evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. Vi vil dog med interesse følge resultaterne.  Opmærksomheden på, hvad eleverne kan få ovre på den anden side af vejen, er blevet skærpet med reformen, og det er kun godt. Vi kan lære af hinanden.