Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Hvad kan vi lære af PISA?

    5. december 2013
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Hvad kan vi lære af PISA?

    Ikke så lidt måske? Vi kan under alle omstændigheder bruge resultaterne til at stille os selv nogle spørgsmål. Det overordnede spørgsmål kunne være, hvorfor der i vores kultur bliver sat så lidt fokus på, at det at gå i skole er en alvorlig og vigtig sag, og at målrettethed og vedholdenhed er det, der tæller.

    D. 3. december 2013 blev resultaterne af PISA 2012 offentliggjort. PISA er etableret i et samarbejde mellem OECD-medlemslande og en række partnerlande og er en international undersøgelse af 15-åriges kompetencer inden for tre faglige områder, de såkaldte domæner: Matematik, Læsning og Naturfag.

    Klar til udfordringer i det virkelige liv?

    Formålet med PISA er at måle, hvor godt 15-årige er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund, derfor undersøges unges kompetencer inden afslutningen af den undervisningspligtige periode, og undersøgelsen er karakteriseret ved, at den ikke vurderer kompetencerne ud fra specifikke læseplaners indhold, men i stedet ser på, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv.

    Danmarks resultater i PISA 2012 er gennemsnitlige

    I sammenligning med de øvrige nordiske lande klarer Danmark sig pænt. Tigerøkonomiernes resultater er vi milevidt fra!

    I matematik ligger Danmark lige over gennemsnittet i OECD. I læsning ligger Danmark stabilt tæt på det internationale gennemsnit, og der har været en svag fremgang i resultaterne siden 2003. I naturfag har de danske elever fastholdt deres resultat fra PISA 2006 og 2009 blandt de lande med resultater, der ikke er forskelligt fra OECD-gennemsnittet.

    Resultaterne i matematik udløser spørgsmål

    Hvorfor bliver der færre af de allerdygtigste elever i matematik i Danmark? Hvorfor klarer drengene sig bedre? Hvorfor er danske elever gode til at fortolke svar på matematiske problemer, men svage til at udføre beregninger og anden problembehandling?

    Der ingen forskel på, hvor mange elever der ligger i den allerlavest præsterende gruppe i 2003 og 2012, men der er et stort fald i den allerhøjest præsterende gruppe.

    Resultaterne af PISA 2012 viser også, at forskellen mellem danske pigers og danske drenges præstationer i 2012 er meget stor og blandt de største i alle de deltagende lande og økonomier. Drengene klarer sig bedre! Det er tankevækkende, for i cirka en fjerdedel af landene præsterer piger faktisk bedre end drenge i matematik.

    Hvad er eleverne bedst og dårligst til?

    Da matematik er hoveddomæne i PISA 2012, er det muligt at se, om tendenser for det samlede matematiske område også gælder for de delområder, der udgør matematikkompetencen. Man kan med andre ord se, hvordan eleverne klare sig i forhold til alle tre matematiske processer (at formulere matematiske spørgsmål, at udføre problembehandling, herunder beregninger, samt at fortolke løsninger). Og det er muligt at se, om de samme tendenser gør sig gældende på alle fire matematiske idéområder (usikkerhed og data, størrelser, rum og form, forandringer og sammenhænge).

    For så vidt angår matematiske processer præsterer danske elever samlet set bedst i forbindelse med at fortolke svar på matematiske problemer. Danske elevers svageste kompetencer ligger inden for området med at udføre beregninger og anden problembehandling. Præstationen ved formulering af matematiske problemer ligger derimellem og er gennemsnitlig. Drenge og piger har her de samme stærke og svage sider.

    Eleverne tror på sig selv trods præstationer

    Danske elever har stor tiltro til egne evner i matematik. Elevernes besvarelser viser, at eleverne generelt har stor tiltro til deres egne evner, og at de føler sig relativt sikre i anvendelsen af forskellige matematiske kompetencer i dagligdags situationer. Besvarelserne viser også, at drenge generelt har større tiltro til egne evner end piger.

    Mindre vedholdende

    Det viser sig, at Danmark har en relativt lav andel af elever, der er bekymrede for, at de vil have svært ved at følge med i matematiktimerne. De danske elevers selvopfattelse af matematisk kompetence er som nævnt høj, også i forhold til de højest placerende lande i PISA, men Danmark ligger under OECD-gennemsnittet for samtlige spørgsmål, der vedrører vedholdenhed, herunder eksempelvis om eleverne fastholder interessen for de opgaver, de går i gang med, om de bliver ved med at arbejde med en opgave, indtil den er perfekt, om de ikke giver let op, når de støder på problemer, eller om de udskyder vanskelige problemer og opgaver.

    For vedholdenhed tegner der sig et billede af, at eleverne i det højtpræsterende Sydøstasien i højere grad fastholder interessen for de opgaver, de går i gang med, at de i mindre grad udskyder vanskelige opgaver og problemer, samt i de i højere grad er villige til at arbejde med en opgave, indtil alt er perfekt.

    Eleverne fremlægger ikke matematisk tænkning

    Undervisernes adfærd i klasserumssituationer (som den opleves af eleverne) indgår også i PISA-undersøgelsens baggrundsmateriale. Det er karakteristisk, at danske elever i mindre grad end de andre nordiske og de sydøstasiatiske lande oplever at blive bedt om at præsentere deres matematiske tænkning og ræsonnementer.

    Er evalueringen af eleverne brugbar?

    Hvad angår evaluering er der interessante forskelle, idet der i Shanghai, Singapore og Taiwan er større tradition for at give eleverne feedback om deres styrker og svagheder i matematik, end der er i Norden. Det mest bemærkelsesværdige er dog, at denne feedback, når den finder sted, forekommer at være væsentligt mere konstruktiv i Sydøstasien end i Danmark, idet de sydøstasiatiske elever oplever, at de i højere grad får at vide, hvad de skal gøre for at blive dygtigere til matematik.

    Hjemmebaggrund og økonomi har betydning

    Forhold vedrørende elevernes socioøkonomiske baggrund forklarer i Danmark ca. 16 pct. af variationen (elevernes spredning) i de danske elevers matematikfærdigheder. Dette svarer til gennemsnittet for OECD-landene (som er 15 pct.). Socioøkonomisk baggrund spiller altså en rolle i forhold til elevernes matematikfærdigheder.

    Elevsammensætning

    Skoler med en elevsammensætning, hvor flertallet af eleverne har en høj socioøkonomisk status,  med et stærkt fokus på fagligheden og et stort forældreengagement, har en positiv effekt på alle skolens elevers resultater i matematik.

    Få mønsterbrydere i Danmark

    Selv om der er en klar sammenhæng mellem elevernes socioøkonomiske baggrund og deres matematik-færdigheder, er der dog også en del elever, der bryder dette mønster og klarer sig bedre, end man skulle forvente af eleverne med deres baggrund. Disse såkaldte mønsterbrydere er elever, der ligger i den dårligste socioøkonomiske fjerdedel af eleverne i det enkelte land, men som samtidig har en matematikscore inden for den højeste fjerdedel i OECD, når der er korrigeret for socioøkonomi.

    I Danmark tilhører godt fire pct. af eleverne med en svag socioøkonomisk baggrund gruppen af mønsterbrydere. Dette er et signifikant fald fra ca. seks pct. i 2003. Til sammenligning er det land i PISA-undersøgelsen, der har den højeste andel af mønsterbrydere i 2012, Hong Kong med hele 18 pct. af eleverne.

    Hvorfor?

    På baggrund af resultaterne i matematik dukker disse forundringsspørgsmål op: Hvorfor har danske elever så stor tiltro til egne evner på trods af de faktiske præstationer? Er det godt eller skidt? Hvorfor er danske elever mindre vedholdende?

    Hvorfor oplever eleverne, at de ikke bliver bedt om at præsentere deres matematiske tænkning og ræsonnementer? Hvorfor fungerer evalueringen af eleverne ikke efter hensigten – og hvorfor er vi ikke bedre til at skabe mønsterbrydere?

    Læsning

    I PISA 2012 er læsning et bidomæne. I læsning opnår de danske elever det samme som det gennemsnitlige resultat på tværs af alle deltagende lande. Resultatet vidner om en svag fremgang sammenlignet med resultaterne fra 2003, 2006 og 2009. Elevernes funktionelle læsefærdigheder måles. Læsefærdigheder under niveau 2 anses for at være utilstrækkelige til at klare hverdagens læsekrav på en ungdomsuddannelse eller på arbejdsmarkedet. Disse elever har gennem deres svar på de stillede opgaver vist, at de ikke er i stand til at løse andet end de mest basale læseopgaver. Andelen af danske elever under niveau 2 på 14,6 pct., hvilket betyder, at andelen af elever med utilstrækkelige funktionelle læsefærdigheder er faldet en anelse fra 2009 til 2012. Danmark har den næstlaveste andel svage læsere i Norden.

    Beskeden andel af dygtige læsere

    Finland har på trods af en faldende tendens stadig den højeste andel meget dygtige elever. Andelen af meget dygtige læsere i de øvrige nordiske lande, herunder Danmark, er beskeden. Danmark har 5,5 pct. meget dygtige læsere.

    Piger et skridt foran

    Piger læser bedre end drenge i Danmark, og det gælder faktisk på tværs af alle deltagerlande i PISA 2012. Piger klarer sig signifikant bedre end drenge. Men kønsforskellen i læsefærdigheder i Danmark er dog mindre end OECD-gennemsnittet. I Danmark er kønsforskellen i læsefærdigheder den laveste i Norden og signifikant under det internationale gennemsnit.

    Naturfag

    Naturvidenskab var hovedområde i PISA 2006, men er et mindre domæne i PISA 2012. Det betyder, at elevernes naturvidenskabelige kompetencer undersøges blandt færre elever i 2012 end i 2006, og at man kun har brugt et udsnit af det mere omfattende testmateriale fra 2006-undersøgelsen. Det giver mulighed for en opdatering på den samlede præstation, men ikke for en dybtgående analyse af viden og færdigheder.

    Resultaterne af den faglige test viser, at danske elevers resultat er en smule under det samlede, internationale gennemsnit.

    Dygtige drenge

    Undersøgelsen viser, at danske drenge klarer sig signifikant bedre end pigerne i naturfag i PISA. Kønsforskellen belyses også, hvis man ser på drenge og pigers fordeling på de seks kompetenceniveauer. Der er ikke forskel på køn blandt lavt præsterende elever, til gengæld er der færre piger, der tilhører gruppen af højtpræsterende elever. I alle årene har danske drenge præsteret bedre end danske piger.

    Kønsforskellen i naturfagspræstationerne er for Danmarks vedkommende stor i sammenligning med de fleste andre lande i undersøgelsen. I Finland og Sverige er pigernes præstationer signifikant bedre end drengenes. Danmark er det eneste land i Norden, hvor drenge har en højere score end piger i naturvidenskab.

    Har vi højere ambitioner?

    Kan vi stille os tilfreds med PISA-undersøgelsens resultater, eller vil vi mere på de områder, der er blevet belyst? Har vi højere ambitioner? Ikke nødvendigvis om at ligge nummer et i konkurrencen med andre lande, men om at se ind i egen praksis; kvalitetsevaluere og kvalitetssikre undervisning til fordel for eleverne – drenge og piger – for vores skoler og for vores samfund.

    SD/13







    Kan vi stille os tilfreds med PISA-undersøgelsens resultater, eller vil vi mere på de områder, der er blevet belyst? Har vi højere ambitioner?